Storsvindleren Henrik Hauberg Madsen blev dræbt på bestialsk vis, skriver eb.dk.
Storsvindleren Henrik Hauberg Madsen, der på 12. måned er sporløst forsvundet, blev dræbt på en bestialsk måde. Ifølge eb.dk er han blevet stukket med en issyl, før han blev skudt og liget parteret.
Det kom frem på gårsdagens lukkede grundlovsforhør, hvor de to mænd, der sigtes for drabet fik forlænget deres varetægtsfængsling. Ifølge eb.dk leder politiet fortsat efter mindst en ukendt medgerningsmand til drabet.
Den dræbte Henrik Hauberg Madsen har tidligere haft bopæl på Lolland.
Han forsvandt 11. november 2010 fra en feriehytte i Karrebæksminde. Hans tidligere samlever og forretningspartner er sammen med en anden mand varetægtsfængslet og sigtet for drabet og for efterfølgende at have skaffet liget af vejen.
På Lolland er det tidligere par kendt for en mystisk brand i Rødbyhavn. Men også for, at den enes otteårige søn druknede under en fisketur ved Korsnakke nordvest for Lolland i 2008.