En 18 årig elev på Designskolen i Neckelmandsgade i Nykøbing er sigtet ifølge loven om euforiserende stoffer.
Pigen blev mandag pludselig dårlig på skolen og blev kørt på sygehuset. Da personalet på skolen skulle lede efter hendes sygesikringskort i hendes pung, dukkede 9 poser med noget hvidt pulver op. Skolen valgte derfor at kontakte politiet.
Pulveret som var amfetamin var gemt i små poser, som man normalt får på grillbarer med ketchup, sennep og så videre. Hver pose indeholdt 1 gram i alt 9 gram.