Annonce
112

Overfald på fængselsbetjent kan være bestilt arbejde

Politiet arbejder ud fra en teori om, at gerningsmændene fulgte efter ham, da han fik fri fra Vestre Fængsel.

Københavns Politi undersøger, om et knivoverfald på en fængselsbetjent på Nørrebro tirsdag aften var bestilt af indsatte i Vestre Fængsel.

Politiet mener, at gerningsmændene fulgte efter betjenten, da han tirsdag forlod Vestre Fængsel, hvor han arbejder med nogle af de mest forhærdede fra bandemiljøet.

- Om de har fulgt efter ham, er noget af det, vores efterforskning går ud fra. Det er den vinkel, vi har, at de har kendskab til hans job. Og det kan være et motiv i sig selv, siger vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Brian Belling fra Bellahøj Politi.

Fængselsbetjenten blev overfaldet af to maskerede mænd, der stak ham tre gange med en kniv.

Til alt held fik han kun overfladiske snitsår.

Ifølge formanden for fængselsforbundet, Kim Østerbye, havde han en tyk jakke på, som kniven ikke så let kunne trænge igennem.

Han mener, at der har været tale om et "fuldstændig koordineret drabsforsøg", og at bandemedlemmer inde fra fængslet har bestilt overfaldet på betjenten.

- Jeg tror ikke, at det kommer ud af den blå luft, og at det var en tilfældig fængselsbetjent.

- Han har gået steder, hvor der har været nogle af de mest hardcore bandemedlemmer.

Overfaldet skete i Rantzausgade tæt på betjentens hjem. Bagefter flygtede de to mænd, der er cirka 170 cm høje, i en grålig bil ad Skyttegade mod Griffenfeldsgade.

I juni blev en anden fængselsbetjent fra Vestre Fængsel overfaldet på vej hjem fra sit arbejde.

Han kom cyklende ad Enghavevej, da tre maskerede mænd i en sort bil bremsede op foran ham og væltede ham af cyklen. To af dem stak ham tre gange med en kniv.

Sagen er aldrig blevet opklaret.

Kim Østerbye er ikke i tvivl om, at også det overfald var bestilt indefra murene.

- En gruppe indsatte fløjtede ud af vinduet, netop som betjenten forlod fængslet. De sendte dermed et signal til den ventende bil, siger han.

Også den betjent arbejdede med bandemedlemmer i Vestre Fængsel.

Vicepolitiinspektør Brian Billing bekræfter, at politiet undersøger, om der er en sammenhæng mellem de to sager.

- Den har vi da i tankerne. Der er lighed i både modus og i den måde, det foregår på, siger han.

Efter overfaldet tirsdag har politiet afhørt fængselsbetjentene, men Brian Belling ønsker ikke at fortælle, hvad betjenten har sagt til politiet.

Politiet efterforsker sagen som en grov voldssag.

- For at efterforske den som et drabsforsøg, kræves det, at man får klarlagt motivet bedre. Det er noget af det, efterforskningen skal vise fremadrettet, siger han.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde