Ung mand sprang op ryggen af hende på Blegen i Nakskov, men røvede intet.
En 61-årig kvinde blev i aftes overfaldet på Blegen i Nakskov af en ung mand, som uden varsel sprang op på ryggen af hende. Kvinden led ingen overlast, og manden forsvandt igen uden at røve noget. Motivet står politiet uforstående over for.
Episoden skete omkring klokken 21.27, da kvinden gik tur. Den unge mand sprang op på ryggen af hende og forsøgte at vælte hende om, men da det ikke lykkedes, løb han sin vej.
Han beskrives som en 16-17 årig mand, 160 centimeter høj, med lyst, kort hår. Han var iført en kort, mørk jakke og lyse joggingbukser, og politiet håber nogen genkender beskrivelsen.