Der er kun enkelte svage sprækker i den mur af tavshed, som PET's chef ønsker om den hemmelige tjeneste.
I en offentlig høring i Senatet i Washington gav chefer for to efterretningstjenester politikerne besked om, at de havde havde hjulpet Danmark med at optrevle en terrorgruppe.
I Danmark er det derimod strafbart, at den tidligere chef for PET Jakob Scharf i en bog har fortalt om samarbejdet med USA i præcis samme sag. Det mener i hvert fald PET og anklagemyndigheden.
Denne og andre tilsyneladende modsætninger er omkvædet i den afhøring, som Scharfs forsvarer mandag i Københavns Byret foretager af PET's nuværende chef, Finn Borch Andersen.
Advokat Lars Kjeldsen nævner, at cheferne for efterretningstjenesterne CIA og NSA orienterede Senatet. Desuden bragte New York Times oplysninger om hjælpen til Danmark i det, der kaldes Glasvejssagen.
Alligevel risikerer Scharf nu fængsel, fordi han i bogen "Syv år for PET" blandt andet skriver, at det ikke er sikkert, at den senere dømte var blevet opdaget, "hvis ikke amerikanerne havde tippet os".
Men reelt er den amerikanske åbenhed ligegyldig, mener Finn Borch Andersen.
- Det gør ikke, at den oplysning ikke længere er fortrolig, og at man kan gengive den. Det er jo oplysninger, som Jakob Scharf har fra sin tid i tjenesten, siger Finn Borch Andersen.
Straffesagen mod Scharf hviler blandt andet på den vurdering, at udenlandske efterretningstjenester kan blive vrede, hvis samarbejdet eksponeres uden tilladelse.
Men i en lang række tilfælde har PET selv fortalt om internationalt samarbejde. Det gælder med myndigheder i Norge, Indonesien, Pakistan, Saudi Arabien, Tyrkiet og andre lande.
- Støder det dig, spørger forsvareren.
- Nej, det er en konkret vurdering. Der er nogle situationer, hvor det er naturligt, siger Finn Borch Andersen. Han mener dog, at det kræver en godkendelse af partneren i det andet land.
Faktisk har Borch Andersen selv været med at orientere Folketinget om PET's samarbejde med en tysk politiagent under klimatopmødet i København. Har de tyske myndigheder mon givet tilladelse til omtalen, spørger forsvareren.
- Det har jeg ingen viden om.
I et brev til Københavns Politi forud for straffesagen har PET-chefen skrevet, at lande ikke bør navngives, fordi det "afslører, hvilke lande PET har fælles interesse med".
Scharfs forsvarer forsøger altså at vise retten, at kursen slingrer. Men Borch Andersen holder fast:
- Det med, at man samarbejder med en udenlandsk part i forhold til en konkret operation, er en fortrolig oplysning, siger han.
I det hele taget er kravet om tavshed om efterretningstjenestens gøren og laden ret absolut - kun enkelte sprækker er der i den mur, som PET's chef forlanger.
- Jeg vil gøre det klart, at arbejdsmetoder også er fortrolige, siger Finn Borch Andersen.
- Men der er vel en undergrænse - at I sommetider kører i bil, bemærker advokaten og opnår på dette punkt en bekræftelse.