Politiets Efterretningstjenestes opgørelse over ekstremistiske forbrydelser i Danmark skyder langt under målet, mener Institut for Menneskerettigheder.
Omfanget af hadforbrydelser og ekstremistisk vold er fortsat ikke i nærheden af at være fuldt afdækket.
Det mener Institut for Menneskerettigheder, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) torsdag udgav den første samlede rapport på området.
Det har i årevis været det "almindelige" politi, der stod for registreringen af racistiske forbrydelser, og lige så længe er politiet blevet kritiseret for ikke at være i stand til at kortlægge omfanget.
Sidste år tog PET så over, og selvom antallet af hadforbrydelser i år er steget fra 175 til 306, er heller ikke dette tal dækkende, mener menneskerettighedsinstituttet.
- Det er enormt positivt, at PET nu erkender, at omfanget af hadforbrydelser hidtil har været undervurderet. Men vi er altså stadig langt fra at være i mål, siger chefkonsulent Mandana Zarrehparvar.
Hun henviser til, at svensk politi sidste år registrerede 4700 tilfælde af racistisk-, religiøst- eller seksuelt motiverede forbrydelser.
Spørgsmål: Hvordan kan du vide, at det ikke er svenskerne, der er helt forkert på den og skyder langt over målet?
- Svensk politi har længe haft helt faste procedurer for registrering gennem blandt andet spørgeskemaer, og derfor opfanger de også langt mere, end man gør i Danmark, forklarer hun.
PET-chef Jakob Scharf lægger ikke skjul på, at rapporten langt fra er dækkende for omfanget af racistisk- og politisk vold.
- Det er et område med store mørketal, og det er svært helt at tage højde for. Men den generelle tendens er, at i hvert fald politisk motiverede forbrydelser er et stigende problem, lyder det fra politimester Scharf.
PET's opgørelse er blandt andet lavet på baggrund af analyser af politirapporter, og opgørelsen rummer ingen oplysninger om, hvor mange af de 306 sager der i sidste ende medførte en dom.
/ritzau/