Annonce
112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Drabsdømte Peter Madsen fremstilles efter tirsdagens flugt fra Herstedvester Fængsel i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup onsdag formiddag. Her erkender han både flugten og trusler mod fængselspersonale og politifolk. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Peter Madsen erkender sig skyldig i sigtelser i seks forhold. Hans forklaring forbliver foreløbig hemmelig.

Da livstidsfangen Peter Madsen tirsdag formiddag truede en psykolog og en fængselsbetjent i Herstedvester Fængsel og slap ud i friheden, havde han forinden fået hjælp, mener politiet.

Det fremgår af den sigtelse, som senioranklager Rasmus Kim Petersen onsdag har læst op i Retten i Glostrup. I sigtelsen står der, at flugten skete efter forudgående planlægning med bistand fra en eller flere uidentificerede medgerningsmænd.

Drabsdømte Peter Madsens advokat fortæller efter oplæsningen af sigtelsen, at Madsen erkender sig skyldig i de seks forhold, som han er sigtet for. Og dermed nikker han indirekte ja til påstanden om, at han har fået hjælp.

Det er da også med den begrundelse, at dommer Morten Juul Nielsen har valgt at holde retsmødet for lukkede døre. Netop fordi der kan være medgerningsmænd, vil det kunne forpurre den videre efterforskning, hvis sagens detaljer på nuværende tidspunkt kommer ud.

Madsen er sigtet for at have truet en kvindelig psykolog ved at påstå, at han var i besiddelse af en bombe. På den måde blev han ført til fængslets udgang. Her truede han en mandlig fængselsbetjent til at åbne porten. Det skete tirsdag i tiden fra klokken 10.15 til 10.20.

To ansatte fra fængslet forfulgte Madsen fra fængslet i Herstedlund på den nordlige side af Roskildevej i Albertslund Kommune til den sydlige side af vejen.

På Nyvej i Vridsløselille, som ligger lige på den anden side af vejen, truede han de to med en "pistollignende genstand", som det hedder. Også det er han sigtet for. Og han erkender.

Derefter sprang han ind i en varebil, hvor han rettede den pistollignende genstand mod føreren.

- Hvis du ikke kører, så skyder jeg, skulle Peter Madsen have sagt.

Kort efter ankom politiet. Madsen blev trukket ud af bilen, og klokken 10.25 blev han anholdt. Men hans trusler var ikke forbi. Han påstod nemlig at være i besiddelse af en bombe.

Også det erkender han.

Peter Madsen sad pacificeret iført håndjern i et par timer, hvor politifolk med rifler holdt ham i skak.

Peter Madsen afsoner en livstidsdom, efter at han i august 2017 mishandlede, dræbte og parterede den svensk journalist Kim Wall i sin ubåd. Ligdelene blev smidt over bord.

Under retssagen nægtede Peter Madsen sig skyldig, men han blev idømt fængsel på livstid i Københavns Byret og siden i Østre Landsret.

I første omgang afsonede han i Storstrøms Fængsel i Nørre Alslev på Falster, men efter eget ønske blev han siden flyttet til Herstedvester, hvor andre af landets farligste fanger også sidder.

  • Peter Madsen stilles for en dommer i retten i Glostrup
    Drabsdømte Peter Madsen fremstilles efter tirsdagens flugt fra Herstedvester Fængsel i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup onsdag formiddag. Her erkender han både flugten og trusler mod fængselspersonale og politifolk. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing