Han truede med pistol og løb med kassebeholdningen. Politiet har kun et sparsomt signalement af manden, som stak af efter et røveri i et minimarked i Grindsted.
Kort før klokken 19 søndag blev Kiwi Minisuper i Grindsted udsat for et røveri.
En pistolbevæbnet mand trængte ind i butikken og truede personalet, hvorefter han stak af med kassebeholdningen, oplyser Sydøstjyllands Politi i Horsens.
Signalementet af gerningsmanden er spinkelt: En dansktalende mand i joggingtøj, kraftigt bygget.
/ritzau/