Rigsadvokaten og politiet ser ingen grund til at undersøge, om rockergrupper og bander kan forbydes. Et forbud er "ikke entydigt en fordel" for politiet.
Der er ingen grund til at undersøge, om grundloven kan bruges til at forbyde rockergrupper og bander.
Som led i bandepakken blev Rigsadvokaten og Rigspolitiet sat til at overveje, om det kan bevises, at banderne er voldelige og kriminelle foreninger, som kan opløses ved lov.
Politiet og anklagemyndigheden vurderer rent faktisk, at man efter alt at dømme vil kunne bevise, at i hvert fald rockergrupperne er foreninger i grundlovens forstand.
Men det påpeges også, at der "betydelig tvivl" om, hvorvidt man efterfølgende kan bevise, at foreningerne udtrykkeligt har til formål at være voldelige eller fungere som narkokarteller.
Politiet stiller sig tillige tvivlende overfor, om rockerne holder op med at være kriminelle, blot fordi man forbyder dem at gå med rygmærker og opholde sig i klubhuse.
Desuden påpeger rigsadvokaten og rigspolitichefen, at mens man muligvis vil kunne gennemføre en forbudssag mod rockerne, så gør det samme sig ikke gældende for indvandrerbanderne, der har en løsere, mere uformel struktur uden rygmærker.
"En konsekvens vil være, at der ikke vil kunne gennemføres en forbudssag mod alle parter i den verserende konflikt", lyder konklusionen.
Desuden påpeger politiet, at det "ikke entydigt er en fordel" at forsøge at få rockergrupperne og de indvandrerdominerede bander opløst ved lov. Det kan nemlig vanskeliggøre efterforskningsarbejdet, hedder det.
Det var som led i sommerens bandepakke, at politiet og anklagemyndigheden blev bedt om at overveje, om en eventuel undersøgelse af en bandeforbud skulle gennemføres.
/ritzau/