Annonce
112

Politi beklager frihedsberøvelse af Paludan

Rasmus Paludan blev torsdag frihedsberøvet, da han overtrådte en forbudszone i forbindelse med Folkemødet. Nu beklager Bornholms Politi. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Rasmus Paludan får 3000 kroner i erstatning, efter at han kortvarigt blev frihedsberøvet under Folkemødet.

Bornholms Politi beklager, at Rasmus Paludan torsdag blev frihedsberøvet under Folkemødet.

Han får i den forbindelse 3000 kroner i erstatning.

Det skriver B.T.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rasmus Paludan, der har stiftet partiet Stram Kurs, blev frihedsberøvet torsdag formiddag, da han bevægede sig ind i den forbudszone, som politiet havde sat op for ham under Folkemødet.

Han havde bevæget sig cirka 25 meter ind i området. Frihedsberøvelsen varede fra klokken 11.07 til 11.25.

I et brev, som B.T. har linket til, fremgår det, at stabschef Lisbet Hallengren Kristensen fra Bornholms Politi beklager frihedsberøvelsen.

- Jeg skal som følge heraf beklage, at du blev frihedsberøvet i forbindelse med din overtrædelse af påbuddet. Du meddeles på den baggrund erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, skriver hun.

B.T''s artikel om erstatningen

Det fremgår, at politiet som udgangspunkt havde hjemmel til at frihedsberøve Paludan. Alligevel burde politiet ikke have taget det skridt.

- Selv om det således kan lægges til grund, at du overtrådte påbuddet, og at politiet som udgangspunkt havde hjemmel til at frihedsberøve dig, er det efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger sammenholdt med proportionalitetsprincippet min opfattelse, at politiet ikke burde have frihedsberøvet dig, da du tilkendegav, at du ønskede at forlade området igen, skriver stabschefen.

Paludan har tidligere fortalt om frihedsberøvelsen.

- Vi kommer kørende og bliver stoppet i vores bil af politiet. Så konstaterer de, at jeg er inde i den forbudte zone. Så siger jeg: Okay, så forlader jeg zonen.

- Men idet jeg er i gang med at gå væk fra zonen, siger de, at jeg ikke må gå. Det gør jeg så alligevel, hvorefter de stopper de mig fra at gå ud af zonen ved at frihedsberøve mig klokken 11.07, sagde han til Ritzau torsdag.

Bornholms Politi udstedte forbudszonen, fordi Paludans deltagelse i Folkemødet blev vurderet til at kunne være til fare for både for ham selv og for Folkemødets øvrige deltagere.

Samtidig lød det, at politiet var meget bevidst om behovet for at sikre enkeltpersoners ytringsfrihed.

- Men det er vores vurdering, at det ikke vil være muligt at iværksætte sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der kan garantere sikkerheden for både Rasmus Paludan selv og andre besøgende på Folkemødet, sagde han.

Desuden havde Politiets Efterretningstjeneste (PET) ifølge Bornholms Politi orienteret om, at PET's personbeskyttelse af Paludan "ikke vil være muligt at opretholde", hvis han deltog i Folkemødet mod PET's anbefaling.

Påbuddet var gældende fra 14. juni klokken 07.00 til 18. juni klokken 12.00.

/ritzau/

  • Folkemødet 2023: Rasmus Paludan har modtaget politiforbud
    Rasmus Paludan blev torsdag frihedsberøvet, da han overtrådte en forbudszone i forbindelse med Folkemødet. Nu beklager Bornholms Politi. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen