Annonce
112

Politi mener at have fundet savnet kvinde fra Malling dræbt

Østjyllands Politi har anholdt en 51-årig mand for at have dræbt sin tidligere samlever. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hos en 43-årig kvinde har politiet fundet flere ligdele, som var forsøgt skjult inde og ude. Mand er anholdt.

Politiet har anholdt en 51-årig mand, der sigtes for at have dræbt en 43-årig kvinde fra Malling, som tirsdag blev meldt savnet.

Det oplyser Østjyllands Politi onsdag morgen.

Politiet oplyser, at det med stor sandsynlighed har fundet liget af den 43-årige kvinde.

Kvinden blev tirsdag meldt savnet, da hun ikke var set siden torsdag aften. Siden tirsdag morgen ledte politiet derfor efter kvinden flere forskellige steder.

Men i løbet af aftenen og natten har politiet koncentreret sig om kvindens bopæl i Veilgårdsparken i Malling, da efterforskningen pegede i retning af, at det var her, kvinden skulle findes.

- På kvindens bopæl har vi fundet flere ligdele, der var forsøgt skjult både inde og ude, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard i en pressemeddelelse.

- Ligdelene bliver i dag sendt til retsmedicinsk undersøgelse for endeligt at få bekræftet, at der er tale om den 43-årige kvinde, hvilket vi, på baggrund af vores efterforskning, mener, at der er stor sandsynlighed for, at det er.

Kvindens tidligere samlever, en 51-årig mand, blev anholdt allerede tirsdag morgen klokken 09.51. Han bliver onsdag klokken 09.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus sigtet for manddrab.

Michael Kjeldgaard fortæller, at det var manden, der ringede til politiet tirsdag morgen og meldte kvinden savnet.

- Der var nogle omstændigheder omkring den anmeldelse, der gjorde, at vi på et meget tidligt tidspunkt anholdt manden, der nu er sigtet for at manddrab, siger politiinspektøren i meddelelsen.

Ritzau har talt med Michael Kjeldgaard, og han vil forud for grundlovsforhøret ikke oplyse, hvordan manden forholder sig til sigtelsen. Han afviser ligeledes at svare på, hvad et eventuelt motiv kan være.

- Vi har flere teser i forhold til, hvad motivet kan være. Det er for tidligt at sige noget om motivet, siger Kjeldgaard.

Anklageren vil ved retsmødet onsdag morgen i Aarhus anmode om, at dommeren lukker dørene. Følger dommeren det, vil det blandt andet ikke være muligt at høre, hvad den 51-årige mand forklarer.

Politiet kan endnu ikke sige, hvornår kvinden er død.

- Det er noget af det, som efterforskningen skal klarlægge, siger Kjeldgaard.

Politiet oplyste i efterlysningen af kvinden tirsdag, at hendes arbejdsgiver lørdag fik en sms fra hendes telefon, hvor hun meldte sig syg. Michael Kjeldgaard kan ikke fortælle, om kvinden selv har sendt sms'en.

- Der er gang i en ret stor efterforskning i sagen, og jeg kan ikke komme ind i detaljer. Men det indgår selvfølgelig som del af den samlede efterforskning med at få opklaret sagen, siger politiinspektøren.

Den 43-årige kvindes pårørende er blevet underrettet.

  • Politi
    Østjyllands Politi har anholdt en 51-årig mand for at have dræbt sin tidligere samlever. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde