Annonce
112

Politi mistænker at flere brande i Herlev er påsatte

Politiet efterforsker søndag syv brande i Herlev, som kan hænge sammen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politi og brandvæsen har kæmpet med seks brande i Herlev natten til søndag. En af dem i en daginstitution.

Politi og brandvæsen rykkede natten til søndag ud til flere brande i Herlev.

Der var brand i institutionen Dagplejen på Kommenhaven 15 og desuden seks mindre brande i blandt andet en indkøbsvogn, containere og biler mellem midnat og 02.30.

Søndag formiddag oplyser politiet i en pressemeddelelse, at det efterforsker årsdagen til brandene ud fra en mistanke om, at de er påsatte og kan hænge sammen.

- Det her er alvorligt, tankeløst og farligt. Vi fortsætter med en øget patruljering i byen og har en stor indsats i gang for at komme til bunds i det her og retsforfølge de skyldige, siger politidirektør Kim Christiansen i meddelelsen.

Brandvæsnet er søndag færdig med at slukke brandene - hvoraf den ene medførte store skader på daginstitutionen.

Politiet laver dog fortsat undersøgelser på stedet, ligesom det er til stede med en mobil station, hvor man kan henvende sig.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen gerningsmand, men hører gerne fra vidner.

Foruden branden i daginstitutionen har brandene foregået på Marielundsvej klokken 23.56, Carl Nielsens Plads klokken 01.08, Herlev Hovedgade 127 klokken 01.24, Melissehaven 13 klokken 02.04, Vindebyvej 18 klokken 02.08 og Ettehavevej 83 klokken 02.24.

Brandene har søndag morgen fået Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), til tasterne. På Facebook kalder han dem "et alvorligt angreb på det Herlev, vi holder af."

Han forklarer, at han som borgmester føler sig nødsaget til at reagere.

- Folk har fået brændt biler af. Vi har et dagplejehus, som nu er udbrændt og ikke kan bruges. Det kommer til at have konkret betydning for folk allerede i dag og børnene i den kommende uge.

- Det er jeg nødt til at reagere på som borgmester. Det er uacceptabelt, siger han til Ritzau.

Selv om politiet endnu ikke har fastslået, at der er tale om påsatte brande, peger borgmesteren på, at brandene natten til søndag ikke er de første de seneste måneder. Nattens brande er en "eskalering", fortæller han.

- Jeg kan jo godt se, at de (seks brande, red.) ikke er opstået ved et lynnedslag. Det her skal selvfølgelig håndteres. Om det er de samme personer eller forskellige personer, har jeg jo ingen anelse om.

- Men jeg har en forventning om, at politiet siden i nat vil bruge alle vågne timer på at finde ud på, hvordan det er opstået og hvem der står bag det, så vi kan få det stoppet, siger Thomas Gyldal Petersen.

Søndag skal kommunen have et møde, hvor den skal finde en løsning for de børn, der nu mangler en daginstitution.

https://www.facebook.com/thomas.g.petersen.5/posts/10158228059543260
  • Politi
    Politiet efterforsker søndag syv brande i Herlev, som kan hænge sammen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale