Landets politikredse skød langt forbi, da de skulle vurderer, hvor tit de i smug fulgte med i mistænktes telefonsamtaler.
En ny opgørelse fra Rigsadvokaten viser, at de reelle tal var langt højere, end hvad politiet selv fortalte.
Således oplyste politiet oprindeligt, at der var foretaget 2467 telefonaflytninger i 2009, men tallet var i virkeligheden 3311.
Selv om de to tal ikke dækker helt samme periode, så kalder Rigsvokaten det da også "en betydelig forskel".
Rigsadvokaten overtog for et par år siden ansvaret for at opgøre indgrebene i det, der kaldes meddelelseshemmeligheden. Men først nu er den øverste anklagemyndighed altså klar til at fortælle, hvor tit politiet lytter med på borgernes samtaler.
De seneste tal viser, at der sidste år blev lavet 4448 telefonaflytninger, mens politiet foretog 7749 ransagninger.
Skal man tro tallene, så er antallet af aflytninger altså på vej op med ekspresfart. Men det er der en god grund til.
Ifølge politiet selv, så er det den øgede indsats mod bande- og narkokriminalitet og de omfattende indbrudssager, der har drevet tallet i vejret. Samtidig skifter de mistænkte langt oftere telefoner og sim-kort.
Samtidig har politiet fået lettere ved at aflytte alle de telefoner og andre kommunikationsmidler, som en person benytter sig af. Politiet behøver i en række sager ikke længere at skulle anmode om tilladelse for hvert enkelt telefonnummer hos retten.
Tallene viser også, at syv gange gik politiet i 2011 ind og fulgte hemmeligt med i, hvad en mistænkt foretog sig på internettet. Der er blandt andet blevet brugt i terrorsager.
/ritzau/