Annonce
112

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter i hele næste uge

Især førere af tunge køretøjer, eksempelvis lastbiler, foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, viser en undersøgelse fra 2017 foretaget af Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Politikontrol i hele landet skal få trafikanter væk fra mobilen. Uopmærksomhed er stor faktor i ulykker.

I den kommende uge er der endnu større chance for at blive stoppet, hvis man som bilist fifler med mobilen eller gps'en, mens man kører bil.

Politiet vil nemlig sætte en ekstra indsats ind for at stoppe uopmærksomme bilister i trafikken. Kontrollen vil være i alle landets 12 politikredse fra mandag til søndag.

Indsatsen skal støtte Rådet for Sikker Trafiks landsdækkende kampagne "Kør bil, når du kører bil", der opfordrer bilisterne til at holde blikket på vejen.

Uopmærksomhed hos bilisten er en faktor i hver tredje dødsulykke, og Christian Berthelsen, der er politiassistent hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, fortæller, at det er et omfattende problem.

- Kører du eksempelvis med en hastighed på godt 80 kilometer i timen, og kigger du samtidig væk fra vejen i fire sekunder, så flytter du dig 89 meter.

- Det er altså 89 meter, hvor der kan ske alt muligt andet. Nogen kan hoppe ud foran dig, eller en bil kan bremse foran dig, og det er noget, du ikke opdager, siger han.

En undersøgelse fra 2017 viser, at seks procent af alle førere af personbiler og varevogne udfører en handling, der kan distrahere dem i trafikken.

Eksempelvis sidder de med mobilen, indstiller gps og spiser eller drikker, mens bilen er i fart.

Problemet er dog endnu større hos førere af tunge køretøjer, eksempelvis lastbiler. Her er det 15 procent, der foretager sig distraherende handlinger under kørsel.

- Jeg håber, at folk bliver opmærksomme på ikke at være uopmærksomme i trafikken. Jeg håber, de bliver klar over, hvad det egentlig betyder, når man sidder og laver andre ting, siger Christian Berthelsen.

Rigspolitiet har frem mod 2020 sat uopmærksomhed som et af tre skærpede fokuspunkter, men Christian Berthelsen fortæller, at man vil fortsætte med at fokusere på problemet i flere år frem.

- Vi ved, at vores budskab kommer ud, for der bliver jo talt om det her. Men jeg tror ikke, det er alle, der helt forstår alvoren i det.

- Det tror jeg, måske ikke, de har forstået, fordi de ikke har prøvet det på egen krop. Og jeg vil helst ikke have, at man skal prøve det selv, før man forstår det, siger han.

  • Limfjordstunnelen nord for Limfjorden
    Især førere af tunge køretøjer, eksempelvis lastbiler, foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, viser en undersøgelse fra 2017 foretaget af Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion