Justitsministeriet har nu bestemt, hvordan Rigspolitiets banderegister skal styres. Det sker fem år efter, at Datatilsynet første gang efterlyste reglerne.
Justitsministeriet strammer nu det juridiske greb om brugen af Rigspolitiets fortrolige register over landets bandemedlemmer og politimeddelere.
Justitsministeriet har i en bekendtgørelse blandt andet slået fast, at politiet skal sikre sig mod, at uvedkommende snager i registeroplysningerne ved at kontrollere, hvem der logger sig ind i registret.
Bekendtgørelsen kommer fem år efter, at Datatilsynet første gang efterlyste en nærmere, lovfæstet regulering af den måde, som Rigspolitiet bruger og beskytter oplysningerne i banderegistret på.
Gennem de senere år er den del af registret, der omhandler overvågede bandemedlemmer, svulmet voldsomt op. Tilbage i 2008 omfattede kartoteket 944 personer - et tal, der den 21. juni i år nåede sit foreløbige højdepunkt, da medlem nummer 1467 blev noteret i den sorte bog.
Allerede i 2005 bad Datatilsynet Justitsministeriet om at få lavet bekendtgørelsen, men trods løbende henvendelser er det altså først nu, at tingene er faldet på plads.
- For os har det hele vejen igennem været et spørgsmål om retssikkerhed. Der skal være præcise rammer for håndteringen af databaser som den her, og det giver os også bedre mulighed for at føre tilsyn, siger direktør i Datatilsynet, Janni Christoffersen.
Justitsministeriet medgiver, at de fem års arbejde med at forfatte den to sider lange bekendtgørelse er "lang tid".
/ritzau/