Annonce
112

Politiets brug af magt til at åbne mobil får o.k. af Højesteret

En principiel juridisk strid om en tvangsmæssig åbning af en mistænkt borgers mobiltelefon er netop blevet afgjort af Højesteret. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anholdts tommeltot blev presset mod mobiltelefon. Kendelse åbner en ladeport for politiet, mener advokat.

Det var i orden, at en gruppe betjente med magt skaffede sig adgang til en anholdt mands mobiltelefon.

Det er den konklusion, som Højesteret er kommet frem til i en principiel afgørelse.

Betjentene tvang den anholdtes tommelfinger ned på telefonen, så de blev i stand til at aflæse indholdet.

I øvrigt var det nødvendigt at gennemføre indgrebet uden først at få en dommers tilladelse. Der var risiko for, at data ellers ville blive utilgængelige eller gå tabt, fastslår dommerne.

Juridisk var der tale om en ransagning, fremgår det af kendelsen, oplyser advokat Kåre Traberg Smidt, der har repræsenteret den anholdte.

Advokaten siger, at han er bekymret for afgørelsens konsekvenser.

- Kendelsen åbner for en ladeport af nye værktøjer for politiet, herunder ved visitation af tilfældige borgere, siger Kåre Traberg Smidt.

- Jeg tror ikke, at befolkningen er klar over dette. Vi bevæger os ind i en ny æra, siger han.

Ingen steder i verden har myndigheder pålagt Apple, Samsung og andre producenter af mobiltelefoner at få adgang til brugernes pinkoder. Men nu kan politiet altså med magt tvinge borgere, der er mistænkt for en forbrydelse, til at åbne deres telefoner ved enten et aftryk med fingeren eller ansigtsgenkendelse, mener Kåre Traberg Smidt.

Han mener også, at princippet om, at en borger ikke har pligt til at inkriminere sig selv, er truet.

Over for Højesteret har han fremført, at der i loven ikke er nogen klar hjemmel til tvangsåbning med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Ransagningen var ulovlig, påstod han.

På grund af sagens vidtrækkende betydning har fem dommere i Højesteret deltaget i afgørelsen. Normalt er der tre i såkaldte kæremål.

De lægger vægt på, at der var proportioner i indgrebet, når man ser på, hvad den anholdte var mistænkt for.

Sigtelsen gjaldt blandt andet skattesvig og hæleri for mange millioner kroner i den sag, som politiet oprindelig kaldte "Operation Greed".

Manden blev anholdt på et hotel på Vesterbro i København. I et detentionsrum trykkede han flere gange forkert på telefonen, da han skulle åbne den. Derfor besluttede betjentene at bruge magt.

Manden har fortalt, at han fik håndjern på og blev holdt nede på maven på en madras. Han mærkede, at betjente tog fat i en af hans fingre og pressede den mod telefonen.

Dommerne skriver, at indgrebet svarer til, at betjente med magt fratager en mistænkt nøglen til hans bolig for at skaffe sig adgang til den.

De har samtidig truffet afgørelse i en lignende sag. Den handler om åbningen af en narkomistænkt mands telefon.

I kendelsen er der dog et par kritiske bemærkninger. Betjentene burde have sørget for at få et vidne til stede. Og den anholdte skulle også være blevet vejledt om, at han kunne gå i retten for at få prøvet lovligheden af indgrebet, hedder det.

  • Betjente tvang tommeltot ned på telefon
    En principiel juridisk strid om en tvangsmæssig åbning af en mistænkt borgers mobiltelefon er netop blevet afgjort af Højesteret. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen