Annonce
112

Politifolks bommert udløser ny straffesag i Svendborg

To ansatte i Fyns Politi læste afhøringsrapporter, inden de skulle vidne i Retten i Svendborg. Det er i strid med en klar instruks fra Rigsadvokaten. Torsdag har retten taget konsekvensen af fejlen. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Instruks fra Rigsadvokaten blev overtrådt af politifolk, der læste afhøringsrapporter, inden de skulle vidne.

Retten i Svendborg har torsdag besluttet at pille et anklageskrift fra hinanden, da det blev afsløret, at to vidner fra politiet havde forberedt sig på en ulovlig måde.

I forbindelse med domsafsigelsen har retten afvist at tage stilling til to af forholdene i anklageskriftet. De skal udskilles og behandles forfra, oplyser en af forsvarerne i sagen, advokat Ulrik Sjølin.

Forholdene drejer sig om vold mod politiet og om trusler mod politiet. I retten skulle flere betjente forleden vidne om, hvad de havde oplevet.

Men undervejs viste det sig, at to politifolk havde læst afhøringsrapporterne, inden de skulle vidne. Dette er i strid med en instruks fra landets øverste anklagemyndighed, og forsvareren forlangte derfor en indgriben fra retten. Den kom så torsdag.

- Dette er absolut et problem for politi og anklagemyndighed, siger advokat Ulrik Sjølin.

- Forløbet undrer mig meget. Dels at politifolk åbenbart ikke kender reglerne. Og dels at den mødende anklager ikke greb ind, da det kom frem i retten, siger advokaten.

Han henviser til, at anklageren har en forpligtelse til at sikre den såkaldte legalitet - altså at en sag føres i overensstemmelse med reglerne.

I Rigsadvokatens instruks om "Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen" er reglen formuleret ret klart:

"Et vidne har ikke adgang til inden afhøringen i retten at gennemlæse en politirapport om vidnets tidligere forklaring til politiet. Det gælder for alle vidner, herunder polititjenestemænd."

- Det er en grundlæggende regel, som skal sikre retssikkerheden, siger Ulrik Sjølin.

Retsformanden har torsdag bestemt, at hun vil være inhabil ved den nye sag - og har i øvrigt ifølge advokaten henvist til et forsigtighedsprincip.

Torsdag oplyser politidirektør Arne Gram i en mail til Ritzau, at han allerede onsdag, da han blev bekendt med sagen, omgående indskærpede reglerne for medarbejderne.

- Jeg skal allerførst beklage, hvis personale fra Fyns Politi ikke har fulgt de interne retningslinjer, Rigsadvokaten har opstillet på området, udtaler politidirektøren.

Først senere vil han kommentere sagen yderligere. I den forbindelse bør politiet overveje en grundig opfølgning, lyder opfordringen fra advokat Ulrik Sjølin.

- Fyns Politi bør efter min mening af egen drift undersøge, om borgere tidligere er blevet dømt alene på udsagn fra politividner, der også har læst rapporter i strid med instruksen. Det bør overvejes, om der i givet fald skal ske genoptagelse af sagerne, mener han.

  • Politifolk læste rapporter i strid med regler
    To ansatte i Fyns Politi læste afhøringsrapporter, inden de skulle vidne i Retten i Svendborg. Det er i strid med en klar instruks fra Rigsadvokaten. Torsdag har retten taget konsekvensen af fejlen. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes