Annonce
112

Politiinspektør: Det tager år at stoppe banderne

Selvom politiet gennemførte to store aktioner, der ledte til varetægtsfængslingen af i alt 19 bandemedlemmer i København i sidste uge, skal der fortsat gøres meget for at inddæmme den stigende bandekriminalitet.

Det siger lederen af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, politiinspektør Michael Ask, til Ritzau.

- Vi var godt klar over, inden vi igangsatte de her politiaktioner, at selvom vi foretog en del anholdelser og fik en del fra den hårdeste kerne fra grupperingerne fængslet, så er der stadig nogle derude, der har viljen til at angribe den anden part.

- Så lige nu har vi ikke nogen grund til at læne os tilbage i sæderne. Vi arbejder lige så hårdt videre, som vi gjorde forinden, siger politiinspektøren.

I den seneste tid er konflikten på bandeområdet blusset op, og politiet har rapporteret om flere skudepisoder.

Senest lørdag aften meddelte Københavns Vestegns Politi, at en 28-årig mand blev skudt i armen i Værebroparken i Bagsværd.

Men selvom der har været flere bandeopgør i området gennem den seneste tid, vil politiet ikke lægge sig fast på, at skyderiet er banderelateret.

Ifølge Michael Ask er der i øjeblikket registreret godt og vel 1600 bandemedlemmer på landsplan.

Han understreger, at uanset årsagen til lørdagens skyderi i Bagsværd, så skal folk være realistiske omkring, at problemet ikke er løst fra den ene dag til den anden.

- Det er et stort samfundsmæssigt problem, der har bygget sig op over mange år. Så det er lidt naivt at tro, at vi kan løse det hurtigt, siger politiinspektøren og tilføjer:

- At fjerne problemet som sådan, tror jeg, tager rigtig mange år og kræver en meget bred indsats fra både myndighederne og samfundet.

Michael Ask forklarer, at det bedste våben mod banderne er at bryde deres fødekæde af våben og stoffer, samtidig med at den hårde kerne, som er" uden for pædagogisk rækkevidde", sættes bag lås og slå.

Dog tror han ikke, at det er muligt at afskaffe bandekriminaliteten fuldstændigt. Men det betyder heller ikke, at politiet giver op.

- Nu har vi haft to aktioner i sidste uge, og jeg tror ikke, at jeg afslører for meget, når jeg siger, at det nok ikke er sidste gang, at vi aktionerer imod det her miljø, siger Michael Ask.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde