Annonce
112

Politiklagemyndighed skal undersøge Tibet-sag

Københavns Politidirektør vil have undersøgt sagen, hvor ledelsen i politiet beskyldes for ikke at tale sandt.

Københavns politidirektør, Thorkild Fogde, har mandag helt usædvanligt bedt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om at undersøge den såkaldte Tibet-sag.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Sagen går tilbage til 2012, da den kinesiske præsident var på besøg i København. Flere demonstranter stod klar med tibetanske flag, men blev af politiet forhindret i at vise dem frem.

Det slog Østre Landsret fast i en dom tirsdag i sidste uge.

Ved en episode i Kongens Have blev en mand ovenikøbet ulovligt frihedsberøvet i en times tid, og betjente tvang ham til at lægge flaget ned.

I landsrettens dom hedder det, at Københavns Politi ikke har kunnet identificere de pågældende betjente. Det er kun lykkedes at identificere en enkelt betjent, som så blev afhørt.

Det fik torsdag en af de involverede betjente til at stå frem i fagbladet Dansk Politi.

- Jeg er noget chokeret over at høre, hvordan vi ligefrem efterlyses. Vi er identificeret, vi har sagt, at det var os, og jeg var inde til en samtale om sagen i marts, fortæller betjenten.

Advokat Flemming Orth fra Kammeradvokatens kontor, der førte ordet for Københavns Politi i sagen, har påpeget, at det er tale om en fejl i landsrettens dom.

- Det er ikke korrekt, at de ikke har været identificeret, sagde han torsdag til Ritzau.

- Det er faktuelt forkert, tilføjede han.

Som nævnt blev den ene betjent afhørt i landsretten. Og under forklaringen kom han med navnene på de andre betjente, som han samarbejdede med, oplyste Flemming Orth.

I flere svar til Folketingets Retsudvalg har Københavns Politis ledelse hidtil fastholdt, at der ikke var tale om en generel forholdsordre til betjentene om at fjerne tibetanske flag under statsbesøget.

- Det var en ordre oppefra. Og vi bad om at få den gentaget, fordi det ikke helt var i overensstemmelse med grundlovssikrede rettigheder, udtaler betjenten til gengæld i et opslag på fagbladets Facebook-side.

Justitsminister Søren Pind (V) er kaldt i samråd om sagen, og mandag besluttede Københavns politidirektør at indbringe sagen for DUP.

- Der er tale om oplysninger, som vedrører forhold, der ligger tilbage i tiden, og hvor det ikke uden yderligere forklaringer fra de implicerede lader sig afgøre, hvordan de nye oplysninger forholder sig hertil.

- Da der samtidig i offentligheden er rejst spørgsmål om urigtige forklaringer og mangelfulde oplysninger vedrørende identifikation af polititjenestemænd, har jeg i dag valgt at indbringe sagen for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hedder det i en udtalelse fra politidirektøren.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen