Annonce
112

Politileder var vred - derfor tav han om indgreb ved kinesiske besøg

Formand for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, er en af tilhørerne, der følger afhøringerne i Tibetkommissionen. Han er blandt de godt 100 personer, der har fået erstatning, fordi politiet krænkede hans ret til at ytre sig under statsbesøget af den kinesiske præsident i 2012. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Høj som lav i Københavns Politi sørgede for, at demonstranter ikke var synlige, fortæller vicepolitiinspektør.

En leder i Københavns Politi indrømmer, at han bestemt ikke ruttede med oplysningerne, da han første gang blev afhørt af Tibetkommissionen.

Torsdag fortæller vicepolitiinspektør Kim Østergaard under en ny afhøring, at politiet i en årrække har bestræbt sig på at sikre, at kinesiske ledere ikke fik øje på demonstranter - især fra den religiøse bevægelse Falun Gong.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle, høj som lav, har brugt alle forhåndenværende midler til at undgå, at demonstranter var synlige, siger han.

Den praksis går i hvert fald tilbage til 2002, oplyser Kim Østergaard - der i øvrigt ikke opfattede det som særligt odiøst.

Også for fire år siden blev han afhørt af kommissionen om indgreb i ytringsfriheden.

Men dengang i november 2016 røbede han intet om politiets handlinger tilbage i tiden. Hvorfor var han tavs, vil landsdommer Tuk Bagger, der er formand for kommissionen, vide.

- Det handlede kun om 2013 dengang, svarer han.

Du synes ikke, at der var en naturlig sammenhæng?

- Jeg måtte lide den tort at blive afhørt med en sigtets rettigheder, og jeg blev ikke spurgt, forklarer Kim Østergaard.

At han dengang var vred over situationen, lægger han ikke skjul på. I et brev til kommissionen afviste han at læse et udkast til en beretning. "Det er vitterligt ikke for at være uforskammet, men mit liv er simpelthen for kort til, at det kan interessere mig, hvad andre mener, tror, tænker eller forklarer om mig, mine beslutninger og dispositioner", skrev han.

I første omgang skulle kommissionen undersøge kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014. Men da beretningen kom frem om "klart ulovlige" indgreb, og da to mellemledere blev tiltalt for at have løjet for en dommer om indsatsen under et statsbesøg i 2012, stejlede flere ældre politifolk.

De stod frem i flere medier og fortalte, at der også tidligere havde været indgreb. Det var en uskreven regel. Blandt andet derfor besluttede daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) helt usædvanligt at nedsætte kommissionen på ny.

Siden har kommissionen også sort på hvidt fået talrige beviser for en mangeårig praksis.

For eksempel var betjentene på udkig efter efter Falun Gong-aktivister i gule trøjer under premierminister Zhu Rongjis besøg i 2002. På radioen kom der en ordre om tre personer. "Skal holdes i en sidegade, hvis det er Falun Gong", lød det.

Torsdag fortæller Kim Østergaard, at han personligt fik ordre fra chefpolitiinspektør Kai Vittrup om at skjule demonstranter. Han siger, at han ikke kan forstå, at ledere højere oppe ikke vil vedkende sig den forståelse, som herskede i politiet.

- Hvorfor ikke sige, at vi gjorde sådan og sådan, fordi vi opfattede, at vi skulle gøre det? Hvorfor ikke smide kortene på bordet?

Kim Østergaard er helt sin egen. Som en af ganske få politifolk har han ikke ønsket at få en advokat ved sin side.

  • Afhøringer i Tibetkommissionen fortsætter
    Formand for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, er en af tilhørerne, der følger afhøringerne i Tibetkommissionen. Han er blandt de godt 100 personer, der har fået erstatning, fordi politiet krænkede hans ret til at ytre sig under statsbesøget af den kinesiske præsident i 2012. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission