Annonce
112

Psykisk syg på Facebook: Ville slagte de vantro

Anklagemyndigheden kræver igen, at 32-årig statsløs mand udvises for terrortrusler på Facebook

"Jeg vil gerne slagte nogen vantro svin" og andre grove ord på Facebook kunne opskræmme befolkningen og er derfor terrorisme.

Det påstår anklagemyndigheden i en nævningesag i Retten på Frederiksberg mod en 32-årig psykisk syg mand, der færdes i en kreds af radikale islamister.

Mandag sidder han i det samme retslokale, hvor Said Mansour i december 2014 blev dømt for opfordringer til terror.

Den korthårede mand, der bærer briller, er dog ikke iført en kjortel, men har en sort fleecetrøje over sin skjorte.

Han og andre fulgte ivrigt med i retsmøderne mod Mansour, men mandag er der ingen støtter i retslokalet. Bortset fra to kvinder, hvoraf den ene klapper i hænderne, da forsvareren kort tager ordet.

- Han har kun skrevet sine egne tanker ned på Facebook og har ikke opfordret andre til at begå handlinger, siger advokat Peter Hjørne med henvisning til den 32-åriges forklaring i et grundlovsforhør.

Den 32-årige nægter sig altså skyldig i terrorisme.

Blot to dage efter byrettens dom mod Said Mansour henvendte han til den psykiatriske skadestue på Bispebjerg Hospital. Han fortalte en overlæge, at han var klar til at handle, og derefter blev han tvangsindlagt.

Dagen før havde han skrevet "terror er en pligt" på sin Facebook-profil.

Og han fortsatte under indlæggelsen sine aktiviteter. I nogle opslag er der rim: "Dagen skal nok komme, hvor jeg rammer hovederne på tyranniens stammer ..."

Manden har været varetægtsfængslet siden januar 2015. Men i breve til politiet og søsteren blev han ved: "Hvis I tror 16 års iso vil "afradikalisere" mig, siger jeg: "held og lykke.""

Det var også terror, da han skrev mails med grove ord til Lars Løkke Rasmussen (V) og til Inger Støjberg (V), hævder anklageren, Anders Larsson.

Men trusler er ikke nyt for den 32-årige, der er født i det tidligere Sovjetunionen og er statsløs.

Helt tilbage i 2006 sendte han en truende besked til partiet Venstre på grund af krigen i Irak. Her angav han sin stilling som muslim og firmaet som "islam".

Dette var en overtrædelse af terrorlovgivningen, fastslog retten, som dømte ham til psykiatrisk behandling.

Men Højesteret afviste i 2011 at udvise ham til Rusland. I denne omgang påstår anklagemyndigheden, at han igen skal dømmes til behandling på en psykiatrisk afdeling. Og nok engang kræver man, at han skal udvises.

Sagen strækker sig over flere dage.

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde