Annonce
112

Revisor idømt fire års fængsel for coronasvindel

I en sag med forbindelser til rockermiljøet er en 41-årig revisor dømt for svindel med hjælpepakker.

Knap var de første hjælpepakker til erhvervslivet vedtaget, før en gruppe mænd gik i gang med at lænse samfundets fælleskasse for coronakroner.

Mandag har en 41-årig revisor ved Retten i Glostrup erkendt, at han stod for at udarbejde ansøgninger på vegne af to selskaber om lønkompensation til 26 ansatte for sammenlagt 1.495.100 kroner.

Dommen til revisor Morten Stefan Nyenstad lyder på fire års fængsel samt en bøde på 4.485.300 kroner.

Han nåede aldrig selv at få en krone, inden han og fire andre blev sigtet og varetægtsfængslet i sagen i september. Og ifølge ham selv var hans planlagte del af kagen blot 70.000 kroner.

- Det var nogle andre, som dikterede procentsatsen, lød den 41-åriges forklaring, da han mandag indtog vidneskranken.

Anklager Rasmus von Stamm ville gerne have en forklaring på, hvorfor den 41-årige, der som revisor var vellønnet og ikke manglede penge, begav sig ud i den slags svindel.

- Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg ikke havde noget valg, lød det fra den 41-årige mand.

Sagen har forbindelse til rockermiljøet. To af de sigtede har rockerrelationer, fortalte Særlig Efterforskning Øst under Københavns Politi, da der i september blev rejst sigtelser i sagen.

En af dem er mandag til stede i retten. Han har tidligere været del af retssager mod medlemmer af rockergruppen Bandidos. Han er iført en kortærmet Hugo Boss-polotrøje med påskriften "BOSS" på brystet.

Begge arme er tatoverede - helt ned til hænderne, og muskulaturen antyder, at der i hvert fald i landets arresthuse er mulighed for at holde formen ved lige.

Den 41-årige revisor var forud for retsmødet tiltalt for at have handlet i forening med den tatoverede og tre andre sigtede. Men i retten mandag vil han kun komme med en tilståelse for egen regning.

Allerede ved retsmødets begyndelse gjorde hans advokat, Andro Vrlic, det klart, at revisoren alene ville tilstå at have handlet i forening med andre unavngivne personer.

Under mandagens retsmøde læste anklager Rasmus von Stamm imidlertid op fra en afhøringsrapport, som politiet lavede i efteråret. I den skulle revisoren have indrømmet, at han kendte den tatoverede gennem sin lillebror, og at han vidste, at den tatoverede var medlem af Bandidos.

Straffen i sager om svindel med coronahjælpepakker er højere end i normale bedragerisager. I foråret vedtog Folketinget, at straffen kunne være op til fire gange det normale i den type sager.

Anklager von Stamm forlangte hele fem års fængsel.

- Det er ualmindeligt kynisk at udnytte den tillid, som politikerne har vist erhvervslivet ved at vedtage de her hjælpepakker. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det er samfundsundergravende, lød det i anklagerens procedure.

Forsvarer Vrlic bad retten om en mild dom på fængsel i to-tre år, og dommer Lise Leth-Nissen lagde sig med de fire års fængsel et sted i midten.

Ud over fængselsstraf og bøde er Morten Stefan Nyenstad frakendt retten til at virke som revisor i fem år.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission