Annonce
112

Rigsadvokat: Nu er det straffrit at røbe statens hemmeligheder

Rigsadvokat Jan Reckendorff stopper i alt tre meget omtalte straffesager. Der er ikke udsigt til, at de tiltalte, Claus Hjort, Lars Findsen og en tidligere ansat i PET, vil blive fundet skyldige. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Opsigtsvækkende melding fra anklager. Folketinget skal komme med ny lovændring, hvis retstilstand skal ændres.

Efter Højesterets kendelser i sagerne mod Claus Hjort og Lars Findsen er det i realiteten straffrit at bryde sin tavshedspligt, når det gælder klassificerede oplysninger.

Det siger landets øverste anklager, rigsadvokat Jan Reckendorff, i en pressemeddelelse onsdag.

Det er op til Folketinget i givet fald at lave en lovændring, hvis retstilstanden skal ændres, lyder hans konklusion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stoppet for straffesagerne mod den forhenværende forsvarsminister og den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste begrundes af anklagemyndigheden med, at det ifølge FE ikke er betryggende at stille oplysninger om højt klassificerede oplysningerne til rådighed for straffesagerne.

Utrygheden er en konsekvens af, at Højesteret er kommet med flere afgørelser, som går anklagemyndigheden imod. For eksempel skulle de tiltalte have udleveret anklageskriftet. Og sagerne skulle køre delvist for åbne døre.

I onsdagens pressemeddelelse udtaler rigsadvokaten, at det ud fra et retshåndhævelsessynspunkt er et problem, at centrale beviser ikke kan lægges frem.

- Hvis loven ikke kan håndhæves, betyder det i sidste ende, at vi i Danmark reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten om landets mest fortrolige oplysninger, siger Jan Reckendorff.

- Hvis den retstilstand skal ændres, vil det kræve en lovændring, fortsætter han.

Højesteret har i kendelser afsagt fredag oplyst, at straffesagerne mod Claus Hjort og Lars Findsen blandt andet drejer sig om et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om aflytning af datatrafik i kabler.

Dette samarbejde og andre oplysninger er offentligt kendt. Af hensyn til blandt andet Menneskerettighedskonventionen skulle sagerne køre delvist for åbne døre.

Men herefter har FE og anklagemyndigheden onsdag altså trukket i håndbremsen.

Det store tilbagetog omfatter også en straffesag mod en tidligere ansat i PET.

Beslutningen hviler på en bestemmelse i retsplejeloven. Her står, at en påtale kan opgives i de tilfælde, "hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig".

I onsdagens melding forholder rigsadvokat Jan Reckendorff sig ikke til en grundlæggende indvending fra Lars Findsens forsvarere.

De har ifølge Højesterets kendelse påpeget, at anklagemyndigheden afveg fra praksis, da man besluttede overhovedet at rejse straffesagerne.

Det var et nybrud, da justitsministeren valgte at rejse tiltale, selv om efterretningstjenesten ikke vil afklassificere det materiale, der skal indgå som bevis i sagen, har forsvarerne slået fast.

/ritzau/

  • Rigsadvokat Jan Reckendorff
    Rigsadvokat Jan Reckendorff stopper i alt tre meget omtalte straffesager. Der er ikke udsigt til, at de tiltalte, Claus Hjort, Lars Findsen og en tidligere ansat i PET, vil blive fundet skyldige. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde