Efter at have opdaget, at hans bil var blevet stjålet, kom den kørende med biltyvene i.
En mand havde fredag omkring klokken 19 parkeret sin bil ved skovarealet for enden af Nielstrupvej ved Krårup mellem Hunseby og Våbensted, da han skulle på jagt.
Men da manden skulle tilbage til sit køretøj, så han, at det ikke stod der længere.
Han mødte til gengæld senere sin bil, der kom kørende imod ham på en vej i området.
Bilens ejer stillede sig ud på vejen og standsede køretøjet, hvorefter to personer, som var bilen, sprang ud af bilen og flygtede fra stedet til fods, oplyser lokalpolitiet.
Det var ikke muligt for manden at give nogen beskrivelser af gerningsmændene.