* Sammen med fængsel på livstid er forvaring den eneste sanktion i dansk strafferet uden tidsbegrænsning.
* Forvaringsdømte er egnede til at afsone i et fængsel, og det foregår i Anstalten ved Herstedvester.
* Kun personer, som dømmes for personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser, og som regnes for at være farlige, hvis de er på fri fod, kan idømmes forvaring.
* Efter tre års forvaring - og sidenhen en gang om året - har anstalten pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
* Det er op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives, det vil sige løslades. Den dømte kan til enhver tid selv kræve at få rettens vurdering.
* Inden der sker prøveudskrivning vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.
* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser. Det kan for eksempel være, at den dømte skal behandles med medicin, som hæmmer produktion af testosteron og sænker kønsdriften.
* Gennemsnitlig set svarer tidsforløbet omkring det at få bevilget udgang for en forvaringsdømt til, hvis der var tale om en tidsudmålt fængselsstraf på mindst 12 års fængsel.
* De seneste år er 1-2 personer blevet idømt forvaring hvert år.
* I øjeblikket afsoner ca. 30 personer en forvaringsdom.
Kilde: Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Anstalten ved Herstedvester, og Rigsadvokaten.
/ritzau/