By- og landsret kom til vidt forskellige domme i sag om gemt trotyl. Nu skal Højesteret se på sagen.
I henholdsvis by og landsret var strafudmålingen som nat og dag for en 42-årig handicaphjælper i en usædvanlig sag om militært sprængstof gemt på et loft på godset Petersgaard. Nu skal sagen en tur i Højesteret.
- Vi mener, at det er tydeligt, at du er blevet straffet nok, lød det fra retsformand Kim Rasmussen, da han i november 2019 afsagde dom i sagen og idømte den 42-årige en betinget dom, som i udgangspunktet ikke skulle afsones.
Men budskabet fra landsdommer Julie Skat Rørdam var anderledes barsk, da hun læste Østre Landsrets dom op i august i fjor: fængsel i to år og otte måneder. Ubetinget.
Det er ikke usædvanligt, at by- og landsret når frem til forskellige resultater. Men denne sag er speciel, fordi begge retter var enige om, hvad den 42-årige var skyldig i. Men de to rettes strafudmåling lå altså i hver sin grøft.
Nu skal sagen for retten igen. Procesbevillingsnævnet har nemlig givet tilladelse til, at sagen kan indbringes for landets øverste dommere med de karmoisinrøde fløjlskapper i Højesteret.
De skal tage stilling til, hvorvidt straffen skal ligge i den milde ende, som retsformand Kim Rasmussen og de to domsmænd ved Retten i Nykøbing Falster vurderede i 2019. Eller om man vil følge landsrettens hårde linje fra 2020 eller måske lægge niveauet et helt tredje sted.
Den 42-årige mand er dømt for at have håndtere kilovis af militært sprængstof. I mere end 25 år lå det skjult forskellige steder på godset Petersgaard på den sydøstligste del af Sjælland.
Det drejede sig om 35 trotylsprænglegemer på hver 200 gram, 550 gram formbart sprængstof og 50 meter sprængsnor. Alt sammen noget, som den 42-årige ifølge sin egen forklaring fandt som knægt i begyndelsen af 1990'erne.
Her legede han ofte på øvelsesterrænet i Kulsbjerg, og en dag fandt han sprængstoffet. Han gemte det på godset, hvor han var i pleje hos godsejerfamilien. Under en oprydning i 2017 blev det fundet.
I byretten fortalte den 42-årige grædende, hvordan han gennem årene havde lidt psykisk på grund af sin viden om sprængstofferne. Han fortalte også, at han forgæves havde forsøgt at komme af med dem.
Og det var på den baggrund, at retsformand Kim Rasmussen sagde, at retten mente, at den 42-årige var blevet "straffet nok".
Minimumsstraffen for grov våbenlovsovertrædelse er to års ubetinget fængsel. Men en særlig paragraf i straffeloven giver retten mulighed for i særlige tilfælde at gå under og for at gøre straffen på et års fængsel betinget.
Den paragraf brugte byretten, mens landsretten valgte ikke at lade den 42-åriges mentale lidelsesberetning påvirke straffen. Den blev udmålt til to år og otte måneder, med henvisning til at det var en endog særdeles grov overtrædelse.
Hvornår sagen bliver behandlet i Højesteret, er endnu ikke bestemt.