Annonce
112

Seriedrabstiltalte mænd havde forhold til hinanden

Et alternativt sexliv og et nært bånd knyttede to drabstiltalte mænd sammen, fortæller den ene i retten.

Deres forhold var ikke seksuelt i klassisk forstand, men sammen dyrkede de blandt andet sex med kvinder. Det fortæller en af to drabstiltalte mænd tirsdag ved Retten i Næstved.

Han er 35 år og er sammen med en 43-årig mand tiltalt for at have dræbt 68-årige Kiehn Georg Andersen fra Ruds Vedby og 80-årige Poul Frank Jørgensen fra Vemmelev i henholdsvis april og juni 2019.

- Nej, lyder det prompte fra den 35-årige, da anklager Susanne Bluhm spørger, om han har en særlig fascination af seriemordere.

Susanne Bluhm antyder dog, at der under efterforskningen af sagen er fundet forskellige ting, som peger i retning af en vis interesse for seriemordere. Men hun kommer ikke nærmere ind på, hvad det er.

Det bliver måske belyst senere i sagen, som skal køre over i alt ni dage ved Retten i Næstved.

Anklageren interesserer sig en del for de to mænds forhold. Den 35-årige fortæller, at de traf hinanden hos en fælles bekendt fra træningsmiljøet. Inden da havde han dog allerede stiftet bekendtskab med den 43-årige via et internetforum, Body House.

Her skrev den 43-årig indlæg under aliasset "Igor".

Igor var gift med en kvinde, og da deres ægteskab begyndte at kuldsejle, flyttede han ind hos den 35-årige. Deres forhold udviklede sig, men det var ikke et forhold i klassisk forstand.

- Normale mennesker tænker, at når man har et seksuelt forhold, så går man og kysser og kalder hinanden "skat". Sådan var det ikke, fortæller den 35-årige, der betegner sig som seksuel masochist, tirsdag i retten.

I mens sidder "Igor" med sit vildmandsfuldskæg på anklagebænken til venstre for den 35-årige. Han virker mentalt fjern. Han sidder ofte med lukkede øjne. Og konstant rokker han frem og tilbage.

Hans forsvarer, Lars Urup har afsløret, at han har svære psykiske problemer, og han er da også fængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Den 35-årige har også en psykiatrisk diagnose. Det fortæller han fra vidneskranken. "Skizotypisk sindslidelse med strejf af noget adhd og personlighedsforstyrrelse", kalder han det selv.

Han beskriver Igor som hans "hugr". Et ord fra oldnordisk, som han selv oversætter som "sjælestykke".

- Det er noget, man ikke kan leve uden, fortæller den 35-årige, mens hans stemme knækker over.

Han fortæller desuden, hvordan han som barn har været udsat for seksuelle overgreb. Er blevet tungekysset af sin far og udsat for blotning. Men - ifølge ham - var overgrebene mod ham ikke så slemme, som hvad den 43-årige var blevet udsat for.

Afhøringen af den 35-årige fortsætter tirsdag. Retssagen fortsætter fredag, hvor den 43-årige skal afhøres.

Der ventes dom 9. september.

Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen