Annonce
112

Smølende politi skjuler dele af omstridt actioncard

Politi behandlede ikke anmodning om indsigt i actioncard i tide og fik derved grund til at afslå aktindsigt.

Et omstridt actioncard, som politiet brugte i kontakten med minkavlere, var væsentligt længere end det uddrag, som indtil nu har været kendt. Faktisk er det hele halvanden side længere.

Men hvad der står på de halvanden side, holder Rigspolitiet hemmeligt, selv om det er et dokument, der i udgangspunktet er omfattet af retten til aktindsigt.

Det hele fremgår af et afslag på aktindsigt i actioncardet, som Ritzau har modtaget mandag.

Rigspolitiet vil ikke give aktindsigt i de halvanden side, fordi Folketinget har besluttet at undersøge regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Beslutningen om en undersøgelse blev imidlertid først truffet, længe efter at Rigspolitiets frist for at træffe afgørelse udløb. På den måde gav Rigspolitiets egen langsommelighed en grund til at give afslag på aktindsigt.

Ritzau anmodede om aktindsigt 19. november. En forvaltningsmyndighed har i udgangspunktet syv arbejdsdage til at træffe afgørelse. Dermed skulle aktindsigten eller afslaget herom have været Ritzau i hænde senest 30. november.

Det var den ikke, og tiden gik.

10. december blev et flertal i Folketinget enige om, at forløbet i minkaffæren skulle kulegraves af en såkaldt granskningskommission. Og i Rigspolitiets afslag på aktindsigt, lyder det fra den sagsbehandlende sektionsleder:

- Rigspolitiet finder afslutningsvis, at hensynet til at undgå, at en kommende uvildig undersøgelse af forløbet vedrørende actioncardet ikke vil kunne gennemføres på tilfredsstillende vis, gør det påkrævet at begrænse retten til aktindsigt i materiale, der må forventes at skulle indgå i og være af central betydninger (sic) for undersøgelsen.

Granskningskommissionen skal imidlertid ikke undersøge politiets rolle. Men Rigspolitiet forventer på baggrund af udmeldinger fra de politiske partier, at politiets rolle skal undersøges sideløbende i en advokatundersøgelse.

Og dermed mener Rigspolitiet, at de halvanden side af actioncardet skal holdes skjult.

Den sidste halve side af actioncardet blev offentliggjort 18. november, da det daværende Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde sin redegørelse om forløbet.

Af ukendte grunde valgte man altså dengang at udelade de første halvanden side, og i kraft af den langsomme sagsbehandling af Ritzaus anmodning om aktindsigt fik Rigspolitiet - efter egen opfattelse - noget at støtte et afslag om aktindsigt i oplysningerne på.

Havde politiet behandlet Ritzaus anmodning inden for den tidsfrist, som loven foreskriver - syv arbejdsdage - så havde begrundelsen for at nægte aktindsigt altså ikke været til stede.

Rigspolitiet omtaler i afgørelsen selv sin langsommelighed i en enkelt sætning:

- Rigspolitiet beklager den lange sagsbehandlingstid.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde