Sparsom tv-overvågning i boligområder

Kun 18 ud af landets mere end 10.000 private og almene boligorganisationer og foreninger har søgt tilladelse til at tv-overvåge området. Det viser en undersøgelse, Ritzau har lavet.

- Det er alt for få. Vi vil foreslå regeringen, at man sætter en pulje af til, at boligforeninger kan opsætte udstyr, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

Loven, der giver private og almene boligorganisationer mulighed for at tv-overvåge offentlige steder i tilknytning til deres boligområde, trådte i kraft 1. juli i år. Siden har fem fået godkendt deres ansøgning, en enkelt har fået afslag, og de sidste 11 ligger til behandling i landets politikredse.

Hos Boligselskabernes Landsforening peger direktør Bent Madsen på økonomien som en stor hindring.

- Det er godt, at muligheden er der, men det er jo relativt dyrt at tv-overvåge. Og da det er en del af ordenshåndhævelsen, mener vi, det bør være det offentlige, der betaler, siger Bent Madsen.

En af de foreninger, der har grebet muligheden for tv-overvågning, er Lejerbos afdeling på Skallerupvej i Aalborg Øst.

Allerede tilbage i 2008 satte foreningen 52 kameraer op ved affaldscontainere, børnehaver og fælleshus - og effekten var ikke til at tage fejl af.

- Vi havde 62 indbrud på fire måneder og 30 tilfælde af hærværk om måneden. Da kameraerne kom op, faldt begge tal til nul, fortæller Poul Birger Lund, der er formand for afdelingen på Skallerupvej.

Kameraerne i Aalborg stod derefter slukket i godt et år, fordi flere af dem var placeret uden den nødvendige tilladelse.

Men selv mens foreningen ventede på lovændringen, havde den blotte tilstedeværelse af kameraerne en forebyggende virkning.

Med undtagelse af tre indbrud - hvor politiet med hjælp fra tv-billederne har fået fingrene i gerningsmændene - har der ikke været problemer med kriminalitet.

- Det har vist sig at være en kæmpe succes, og folk er meget tilfredse, siger Poul Birger Lund.