Ny undersøgelse fra Vejdirektoratet kaster lys over spøgelsesbilisters adfærd. De er ofte ældre og fulde.
De fleste danskere frygter et møde med motorvejens uhyggelige fænomen - spøgelsesbilisten. Gennem de sidste 10 år er anmeldelserne af spøgelsesbilister steget markant.
Men hvem er spøgelsesbilisterne? Og hvad får dem til at køre mod alle andre i den forkerte retning på motorvejen?
De spørgsmål har Vejdirektoratet besvaret i en ny rapport, der tegner et portræt af danske spøgelsesbilister fra 1999-2009. Undersøgelsen har set på 100 tilfælde.
Generelt viser undersøgelsen, at spøgelsesbilisterne er mænd, som er påvirkede af alkohol. Den farlige kørsel foregår i mørke og bilisten er ofte ældre.
Denne nye viden skal bruges til at forhindre flere uheld.
- Vi ved nu, at mange er påvirkede. Det betyder, at vores skilte og lys ikke har nogen særlig effekt, for de kører bare lige forbi. Det er piggene, der virker bedst, og dem skal vi så have flere af, siger teknisk konsulent i Vejdirektoratet Henrik Ludvigsen.
Ifølge undersøgelsen er 78 ud af 100 spøgelsesbilister mænd, og over halvdelen af alle 100 er påvirkede af spiritus, narkotika eller er psykisk syge og demente. Den ældste aldersgruppe, som er fra 65 år og opefter, udgør 37 ud af 100 bilister.
Den livsfarlige tur begynder på to forskellige måder: Enten kører bilisten ind på motorvejen ad frakørslen, eller også vender han om på vejen og kører mod færdselsretningen.
Grunden til, at bilisterne vender om på vejen, er enten, fordi de er kørt for langt, eller fordi de ikke skulle have været på motorvejen. Enkelte bakker på motorvejen for at slippe for at betale ved betalingsanlæg som eksempelvis ved broer.
I en tredjedel af tilfældende ved man ikke, hvorfor og hvordan spøgelsesbilisten kom ned på motorvejen. Enten var de for påvirkede til at huske, hvad der skete, eller også afsluttede turen med døden til følge for bilisten.
/ritzau/