Annonce
112

Statsadvokat i sag om dukkeafbrænding: Vi blev klogere

Tre mænd blev i dukkesag sigtet efter sjælden paragraf, men anklagemyndigheden har nu droppet den i tiltalen.

Tre mænd blev sigtet for at ville angribe regeringen eller true den til at ændre politik, da en dukke forestillende statsminister Mette Frederiksen (S) i januar blev hængt op i en lygtepæl og brændt af under en demonstration mod coronarestriktionerne.

Men paragraf 113 i straffeloven, der står lige ved siden af bestemmelsen om terror, og som har en strafferamme på op til 16 år, er nu blevet droppet af anklagemyndigheden i sagen mod de tre mænd.

Statsadvokaten mente oprindeligt efter en samtale med politiet, at politiet kunne rejse sigtelse efter paragraffen. Men efter nærmere efterforskning erkender man nu, at man blev klogere. Det forklarer statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

- I efterforskningsfasen bliver man klogere, fordi man blandt andet får de pågældendes forklaringer. Og det ender så med, at vi har fundet, at der ikke er bevismæssigt grundlag for at rejse tiltale.

- Vi har skullet vurdere, om der er blevet fremsat en trussel for at få statsministeren til at træffe en bestemt beslutning. Det mener vi ikke, og der er i øvrigt tale om en samlet vurdering, siger Lise-Lotte Nilas.

Det er normalt, at Statsadvokaten taler med politiet i sager, hvor politiet mener, at der kan sigtes for terror eller andre forbrydelser mod staten, forklarer Lise-Lotte Nilas.

- På det tidspunkt mente vi, at det var en bestemmelse, der eventuelt kunne anvendes. Det skete på et tidspunkt, hvor personerne ikke havde været afhørt grundigt. Og man skal huske på, at en sigtelse også er en retsgaranti, siger hun.

Lise-Lotte Nilas oplyser desuden, at man i sagen ikke har rejst tiltale efter den særlige paragraf om lovovertrædelser begået i forbindelse med pandemien, som kan fordoble straffen.

Anklagemyndigheden har både droppet tiltale efter paragraf 113 og 115, men i stedet er der rejst tiltale om overtrædelse af 119 i straffeloven.

Den drejer sig for eksempel om trusler eller vold mod offentlige ansatte.

Desuden mener anklagemyndigheden, at det er en skærpende omstændighed, at den påståede trussel skyldtes statsministerens ytringer i den offentlige debat.

I sagen nåede de tre mænd at være varetægtsfængslet i godt otte uger. Det skabte en del debat, at politiet valgte at bruge den meget sjældne anvendte bestemmelse.

En dommer i forbindelse med varetægtsfængslingen afviste da også, at der var en begrundet mistanke om, at afbrændingen af dukken var så alvorlig en forbrydelse.

Episoden med dukken, der skulle forestille statsministeren, stammer fra en demonstration arrangeret af gruppen Men in Black lørdag 23. januar.

Dukken hang på Frederiksberg og var ledsaget af et skilt, hvorpå der stod, "hun må og skal aflives".

Hvornår straffesagen mod mændene skal finde sted, afgøres af Retten på Frederiksberg.

Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år