Afmonterede kabler og rør og slap afsted med varmepumpe.
Tyve har natten mellem tirsdag og onsdag afmonteret og fjernet en varmepumpe fra en villa, der ligger på Sakskøbingvej i Nysted.
Tyvene er kommet ind i huset ved at sparke en kælderdør op. Derefter har man klippet kabler og rør til varmepumpen over og fjernet både inder- og yderdelen af pumpen.
Ifølge politiet er der ikke fundet spor af tyvene på gerningsstedet.