Annonce
112

Straffesag om salg af brændstof til Syrien kan trække ud

Rusland satte ind med massive bombardementer i Syrien fra efteråret 2015. Dansk selskab begyndte samtidig at sælge jetbrændstof til russisk selskab. Produktet blev leveret i den østlige del af Middelhavet. (Arkivfoto) Foto: Vadim Grishankin/Ritzau Scanpix

EU-Domstolen skal måske på banen i sagen om brændstof for mange millioner til Syrien.

Muligvis bliver en stor straffesag om brud på EU's sanktioner sat på pause i mange måneder.

Det er kommet frem tirsdag i Retten i Odense, hvor to selskaber i Middelfart er tiltalt for at have sendt brændstof til fly for 648 millioner kroner til krigen i Syrien.

De tiltalte er selskabet Dan-Bunkering og dets moderselskab Bunker Holding. Desuden er en chef sat under tiltale. De skal have solgt enorme mængder til et russisk selskab.

Årsagen til en mulig stor forsinkelse af sagen er, at retten skal afgøre, om sagen skal udsættes på grund af en forelæggelse af et EU-retligt spørgsmål for EU-Domstolen.

De to anklagere og de tre forsvarere skal komme med deres indlæg om forelæggelse eller ej i den kommende uge. På det tidspunkt vil bevisførelsen være slut.

Retsformand Jens Lind har tirsdag formiddag nævnt, at der skal holdes en procedure den 24. november. Senere har en anklagerne fra Bagmandspolitiet oplyst, at det drejer sig om forelæggelse for EU-Domstolen.

Emnet har allerede under et tidligere retsmøde været luftet af advokat Jacob Skude Rasmussen, der forsvarer Dan-Bunkering.

Han har sagt, at et af sagens juridiske hovedspørgsmål er, om EU's forordning overhovedet omfatter fremmede regeringer og fremmede landes militær. Altså her Rusland og det russiske militær.

EU-forordning 1323 fra december 2014 sætter et stop for al handel med brændstof til fly til Syrien. Det er forbudt at "sælge, levere, overføre eller eksportere jetbrændstof og brændstofadditiver (...) direkte eller indirekte til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien."

Straffesagen drejer sig om leverancer fra efteråret 2015, netop da Rusland var gået ind på præsident Assads side i borgerkrigen, og frem til foråret 2017.

De danske selskabers kunde var Sovfracht, som er generalagent for den russiske flåde.

Handlerne fortsatte på et tidspunkt i selskabet Maritime Assistance, som blev bemandet af personer fra Sovfracht, er det kommet frem under retsmøder i sagen.

Maritime Assistance er tilsyneladende et skuffeselskab, som blev dannet, da Sovfracht kom på USA's sanktionsliste på grund af aktiviteter ved Krim.

Forretningen blev enorm. I alt blev der sendt 172.000 ton mod Syrien, hævder anklagemyndigheden.

Dan-Bunkering fik bestilling af russerne og sørgede derefter for indkøb og levering. Produktet blev lastet i eller nær Tyrkiet, Grækenland, Cypern og Malta.

Selskaberne nægter sig skyldige. Deres ansvar stoppede, da brændstoffet blev pumpet over i tankskibene, lyder det. Sagen gik i gang 26. oktober.

  • SYRIA-CONFLICT-RUSSIA-WITHDRAWAL
    Rusland satte ind med massive bombardementer i Syrien fra efteråret 2015. Dansk selskab begyndte samtidig at sælge jetbrændstof til russisk selskab. Produktet blev leveret i den østlige del af Middelhavet. (Arkivfoto) Foto: Vadim Grishankin/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år