Annonce
112

Sverige udvider eftersøgning af Kim Wall i ubådsag

Ubåden "Nautilus" blev bjærget og er derefter blevet gennemgået af politiets teknikere. Foto: /ritzau/Flindt Mogens/arkiv

Analyser af strømforholdene i Øresund gør, at eftersøgningen nu omfatter Skånes sydkyst.

Eftersøgningen af den forsvundne journalist Kim Wall udvides. Nu leder de svenske myndigheder også langs Skånes sydkyst, oplyser SVT søndag.

Kvinden forsvandt under en tur med den danske ubådsskipper Peter Madsen på Øresund.

Torsdag 10. august sejlede hun ud sammen med den danske opfinder på ubåden "Nautilus", fordi hun skulle lave en reportage. Den følgende dag blev danskeren reddet i land, efter at ubåden pludselig sank - men hans gæst var væk.

I første omgang forklarede han, at han senere samme torsdag aften havde sat Kim Wall i land på Refshaleøen i København.

Madsen blev anholdt og varetægtsfængslet. Hvilken forklaring han har givet dommeren, vides ikke, idet retsmødet om sagen foregik bag lukkede døre.

Det er analyser af strømforholdene, som har fået de svenske myndigheder til at lede efter den 30-årige kvinde ud for Skånes sydlige kyst, oplyser svensk politi ifølge SVT.

Lørdag var en båd og en helikopter indsat i eftersøgningen, som er genoptaget søndag.

Københavns Politi vil ikke udtale sig søndag, men nøjes med at bekræfte, at man er i løbende dialog med de svenske myndigheder om indsatsen.

I forbindelse med dansk politis efterforskning har et stort antal søfarende og andre givet oplysninger og fotos. Forleden oplyste politiet, at man havde fået næsten 300 henvendelser i den usædvanlige sag. Efterforskerne forsøger at klarlægge ubådens færd.

Det var formentlig som resultat af "en bevidst handling", at "Nautilus" gik ned fredag, har politiet sagt.

Den 46-årige Peter Madsen sigtes af politiet for drab, men dette er ikke grundlaget for varetægtsfængslingen.

Dommeren i Københavns Byret fastslog i et grundlovsforhør lørdag 12. august, at der er begrundet mistanke om "i hvert fald uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder."

Årsagen til fængslingen er, at Madsen på fri fod kan tænkes at ville hindre politiets opklaringsarbejde. Fristen udløber 5. september. Han nægter sig skyldig.

  • Politiet undersøger forlist ubåd på land
    Ubåden "Nautilus" blev bjærget og er derefter blevet gennemgået af politiets teknikere. Foto: /ritzau/Flindt Mogens/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele