Annonce
112

Svømmere blev kørt på sygehus efter klorudslip i svømmehal

17 personer, der befandt sig Slagelse Svømmehal, måtte køres til tjek på sygehuset efter et klorudslip. Ingen er tilsyneladende blevet skadet af de giftige dampe (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox.dk

Et område ved Slagelse Svømmehal måtte tirsdag afspærres, da der blev målt giftige dampe efter et klorudslip.

Der blev tirsdag morgen målt giftige klordampe ved Slagelse Svømmehal, hvor luftindholdet af klor viste sig at være otte gange højere end normalt.

Tirsdag eftermiddag er udslippet kommet under kontrol, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falster Politi i en pressemeddelelse.

-Der er tale om en leverance af klor, hvor en ellers normal procedure går galt.

- Leverandøren fylder ved en fejl cirka 50 liter klor i en tank med cirka 250 liter svovlsyre, og det udvikler så giftige klordampe, siger politikommissær Flemming B. Jensen i pressemeddelelsen.

Omkring 300 liter kemikalier er nu i gang med at blive sikret, inden de bliver kørt til kommunekemi Nyborg med særtransport.

- Det er skrappe sager, og i og omkring svømmehallens område blev der målt et luftindhold af klor, som var otte gange højere end normalt, siger Flemming B. Jensen.

Der var også risiko for, at 17 personer, herunder morgensvømmere, der befandt sig i svømmehallen kunne have indåndet dampene, og de blev alle for en sikkerheds skyld kørt til kontrol på Slagelse Sygehus.

- Der er ikke tegn på, at nogle har lidt skade, men vi skal være sikre, fortalte vagtchef Jens Frederiksen tidligere.

Meldingen om kemikalieudslippet kom klokken 06.26 og en del af området lige omkring svømmehallen blev afspærret et par timer.

Kort før klokken 9 kunne politiet oplyse, at faren var overstået.

Klordampe er ubehagelige og kan ved et kraftigt udslip irritere luftvejene og i værste fald skade lungerne. Symptomerne er blandt andet hoste, kvalme og utilpashed.

De evakuerede fra Slagelse Svømmehal blev i første omgang flyttet til en hal i nærheden.

Politiet opfordrede et plejehjem, der er nabo til svømmehallen, til at lukke døre og vinduer.

- Plejehjemmet ligger lige i vindretningen, og derfor kunne de lugte det hos dem også, sagde vagtchefen.

Andre naboer var ikke i risiko for at blive ramt af dampene. Det gælder blandt andet Antvorskovskolen, der ligger på den side af svømmehallen, som klordampene ikke rammer.

- Klordampe har heldigvis den fordel, at man kan lugte dem, før man bliver dårlig, og så er de så flygtige, at de hurtigt forsvinder i fri luft. Derfor er det kun lige det nærliggende plejehjem i vindretningen, der skal lukke vinduerne, fortalte Jens Frederiksen.

Svømmehallen, som nu skal renses, er tirsdag eftermiddag stadig lukket, og politiet er i gang med tekniske undersøgelser.

Ligesom der stadig er afspærringer i dele af området umiddelbart omkring svømmehallen.

  • Ambulance
    17 personer, der befandt sig Slagelse Svømmehal, måtte køres til tjek på sygehuset efter et klorudslip. Ingen er tilsyneladende blevet skadet af de giftige dampe (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox.dk
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud