Annonce
112

Syrisk par får 20.000 kroner efter Støjbergs ulovlige ordre

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) er i centrum i den retssag, som Københavns Byret fredag har afgjort. Myndighedernes beslutning om at skille et syrisk flygtningepar ad var ugyldig. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Københavns Byret giver par medhold i retssag mod Udlændingestyrelsen. De får 10.000 kroner hver i godtgørelse.

Et syrisk asylpar skal have en godtgørelse, fordi de på grund af Inger Støjbergs ulovlige ordre blev tvunget fra hinanden. Manden og kvinden får i alt 20.000 kroner, lyder det i en dom, som Københavns Byret har afsagt fredag.

Parret blev flyttet fra hinanden i 2016. Hun var 17 år og gravid, og han var 26 år.

I dommen fastslår byretten, at afgørelsen fra Udlændingestyrelsen var ugyldig. Derfor efterkommer retten deres ønske om en godtgørelse.

De havde bedt om 50.000 kroner, men resultatet er altså noget lavere, nemlig 10.000 kroner til hver.

Desuden skal Udlændingestyrelsen betale såkaldte procesrenter, ligesom styrelsen dømmes til at betale sagsomkostninger på godt 73.000 kroner.

Retssagen blev rejst på grund af myndighedernes omstridte beslutning om at skille par ad, hvis den ene part var under 18 år. Parret blev tvunget fra hinanden i marts 2016.

Byretten slår ned på, at myndighederne undlod en såkaldt partshøring, selv om forvaltningsloven siger, at den skal foretages. Ægtefællerne fik således ikke chancen for at ytre sig, inden de blev skilt ad.

Først på et senere tidspunkt blev manden og kvinden spurgt, og derefter ændrede styrelsen kurs, så de atter kunne bo sammen.

Retten konkluderer, at den oprindelige afgørelse blev truffet på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag. Den beskrev ikke de hensyn, som styrelsen havde lagt vægt på. Og i øvrigt blev den truffet uden at inddrage menneskerettighedskonventionen, som sikrer folk retten til et familieliv.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har forklaret, at hun ønskede at skride ind mod unge, der måske var tvunget ind i et ægteskab.

Hun talte blandt andet om barnebrude, og i februar 2016 besluttede hun, at ingen mindreårige asylansøgere måtte bo på samme center som en ægtefælle eller samlever.

Det er Udlændingestyrelsens opfølgende afgørelse fra 3. marts samme år, som fredag har fået dumpekarakter af byretten.

I Folketinget har ministeren været indkaldt til flere samråd om forløbet. Senest skulle hun fredag besvare kritiske spørgsmål fra oppositionen.

Folketingets Ombudsmand har sagt, at der var tale om en ulovlig beslutning, og den blev desuden betegnet som særdeles kritisabel.

I retssagen har Udlændingestyrelsens advokat afvist kravet om godtgørelse. Advokat Karsten Hagel-Sørensen har forsvaret myndighedernes optræden.

- Der er ingen ko på isen i denne sag, påstod han i et retsmøde i februar ifølge dagbladet Politikens referat.

Sagens hovedpersoner bor i dag i Hedensted med deres søn.

  • Udlændingestyrelsen dømmes for ugyldig ordre
    Udlændingeminister Inger Støjberg (V) er i centrum i den retssag, som Københavns Byret fredag har afgjort. Myndighedernes beslutning om at skille et syrisk flygtningepar ad var ugyldig. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde