Annonce
112

Tidligere terrorsager i Danmark

Siden terrorparagraffen blev indført i straffeloven i 2002, har der været en stribe terrorsager i Danmark.

Vollsmosesagen

I Odense anholdt politiet i september 2006 syv personer i Vollsmose. De blev sigtet for at have anskaffet "diverse effekter til fremstilling af en eller flere bomber". Tre blev kendt skyldige ved et nævningeting i 2007. Mohammad Zaher og Ahmad Khaldhahi fik af Højesteret 12 års fængsel, mens konvertitten Abdallah Andersen blev idømt fem års fængsel.

* Glostrupsagen:

Fire unge mænd var tiltalt for at have samarbejdet med en dansktyrker og en svenskbosnier, der blev idømt strenge straffe for terrorplaner i Bosnien. Den 18-årige Abdul Basit Abu-Lifa blev i februar 2007 idømt syv års fængsel - en straf som Højesteret stadfæstede. De øvrige blev frifundet.

* Økonomisk støtte til Hamas:

Foreningen al-Aqsa i Danmark blev i marts 2007 frifundet af Københavns Byret for at yde økonomisk støtte til den palæstinensiske bevægelse Hamas, som står på EU's terrorliste. Senere blev det også til en frifindelse i landsretten.

* Glasvej-sagen:

I Storkøbenhavn anholdt politiet i september 2007 otte mænd, der blev sigtet for at planlægge terror. Chefen for PET, Jakob Scharf, kaldte de mistænkte for unge militante islamister med internationale forbindelser til ledende medlemmer af al-Qaeda. To bliver idømt henholdsvis 12 og syv års fængsel. De dømte havde fremstillet sprængstoffet TATP, og én havde været i træningslejr i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.

* Mansour-sagen:

Islamisten Said Mansour fra Brønshøj blev i april 2007 af byretten idømt tre år og seks måneders fængsel for at opfordre til terror. Anklagen bundede i film og cd-rommer med et indhold, der gik ud på at ophidse andre til at deltage i voldelig jihad.

* T-shirt-sagen

Højesteret dømte i 2009 seks personer fra tøjfirmaet Fighters+Lovers for salg af t-shirts til fordel for PFLP og Farc. Alle får betinget fængsel fra to til seks måneder.

* Penge til FARC:

Københavns Byret idømte i 2010 talsmand for foreningen Oprør, Patrick MacManus, seks måneders betinget fængsel for at have overført penge til FARC, en guerillagruppe i Colombia.

* Penge til PFLP:

Københavns Byret idømte i 2011 72-årig formand for Horserød-Stutthof Foreningen, Anton Nielsen, seks måneders fængsel for at have sendt 17.700 kroner til PFLP. Fire måneder blev gjort betinget.

* Terrorplaner mod Jyllands-Posten:

Amerikansk-pakistaneren David Headley erklærede sig i marts 2010 i Chicago skyldig i anklagerne om medvirken til terrorangrebet på den indiske millionby Mumbai samt planerne om terroranslag mod Jyllands-Posten i København. Hans bekendte, den canadiske statsborger Tahawwur Rana, blev kendt skyldig i 2011.

* Bombe på Hotel Jørgensen:

En 24-årig tjetjener Lors Doukaev sprængte i september 2010 ved et uheld sin egen hjemmelavede bombe på Hotel Jørgensen i København. Manden blev såret og senere anholdt i Ørstedsparken. Bomben menes tiltænkt Morgenavisen Jyllands-Posten. Han får 12 års fængsel i 2011.

*Terrorangreb mod tegneren Kurt Westergaard:

Nytårsdag 2010 trænger en 29-årig mand ind i Muhammedtegneren Kurt Westergaards hus i Viby ved Aarhus - bevæbnet med en økse og en kniv. 3. februar 2011 dømmer et enigt nævningeting i Retten i Aarhus manden for både forsøg på terror og drabsforsøg. Byretten fastsætter straffen til ni års fængsel til Muhudiin Mohamed Geele, som også udvises af Danmark for bestandigt. Landsretten hæver straffen til 10 års fængsel i 2011 som stadfæstes af Højesteret i 2012.

*ROJ TV-sagen:

Københavns Byret dømmer i januar 2012 ROJ TV og Mesopotamia Broadcast for at fremme en terrororganisation ved at være talerør for den kurdiske guerillabevægelse PKK. De to selskaber idømmes bøder på hver 2,6 millioner kroner. Dommen er anket til Østre Landsret.

*Svenskersagen

Retten i Glostrup finder i juni 2012 fire mænd fra Sverige skyldige i at planlægge et terrorangreb mod JP/Politikens Hus i København. Angrebet var nært forestående, da tre af mændene blev anholdt i Herlev den 29. december 2010. Senere samme dag blev den fjerde mand anholdt i Sverige.

/ritzau/

Annonce
112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser