Annonce
112

Tiltalte i retten afviser medlemskab af bande

I dette helt almindelige fredelige parcelhuskvarter i Søllested blev to af de tre tiltalte anholdt - i besiddelse af en skarpladt pistol. Foto: Jan Knudsen

Tre tiltalte i stor nævningesag er enige om forklaringerne.

Efter den første af fem eller seks retsdage i en stor nævningesag i Retten i Nykøbing er det helt klart, hvilket af sagens 25 anklagepunkter mod tre unge mænd, der bliver sagens kerne- og omdrejningspunkt.

Det handler om forhold 22, hvor de tre mænd på henholdsvis 17, 20 og 24 år er tiltalt for i fællesskab at have medbragt en skarpladt pistol i et parcelhus i Søllested, hvor de opholdt sig.

De er sigtet for under skærpende omstændigheder at besidde skarpladte våben, hvilket giver mimimum to års fængsel.

De er også sigtet for at ville bruge våbnet i forbindelse med bandekonflikten mellem Satudarah og Mongols, og hvis de dømmes for det, kan straffen stige til det dobbelte - altså minimum fire års ubetinget fængsel. Derfor føres sagen som nævningesag.

Anklagemyndigheden skal altså bevise, at de var fælles om våbnet og også bevise, at det skulle bruges i en bandekonflikt.

Det nåede man slet ikke i nærheden af på sagens første retsmøde, hvor det tog 20 minutter for anklager Mariam Khalil at læse anklageskriftets 25 forhold op.

Derefter var der efter en forelæggelse af sagens baggrund kun tid til at afhøre to af de tre tiltalte, den 24-årige og den 20-årige.
Begge de afhørte afviste, at de nogensinde havde været medlem af en bande.

Den 24-årige nægtede ethvert kendskab til banden Mongols og dens støttegruppe Black & White South, som han end ikke vidste var etableret på Lolland.

Den 24-årige blev foreholdt, at der havde været brandattentater mod Tårsvejens Kiosk, som hans bror ejede, og Nete's Kiosk i Vestergade i Sakskøbing, som hans far drev, men den 24-årige kunne ikke se, at det havde nogen forbindelse til bandekonflikten.

Et tilsvarende brandattentat mod en kiosk i Dronningenstræde i Nykøbing kendte han intet til.

Han mente derimod, at brandene kunne hænge sammen med en konflikt i hans egen familie, idet hans far for år tibage var dømt for at sætte ild på hans svogers kiosk på banegården i Nakskov. Det fik han to års fængsel for i 2011.

Om opholdet i parcelhuset i Søllested forklarede den 24-årige, at han havde lånt nøglen til huset af ejeren, som var en gammel skolekammerat fra Søllested.

Han opholdt sig på et tidspunkt på adressen, fordi han skjulte sig, da han var eftersøgt af politiet for et voldeligt overfald i en lejlighed i Sakskøbing, omtalt i sideartiklen.

Den dag politiet kom og ransagede huset, stak han af ud ad et vindue, da han hørte støj, og han blev først anholdt flere uger senere i Taastrup.

Den 17-årige og 20-årige blev begge anholdt på adressen 2. november sidste år.

Den 20-årige forklarede, at det var ham, der gik rundt med den skarpladte pistol. Han var netop ankommet til huset på Lavendelvej for at aflevere lidt hash til den 24-årige.

Han havde skyndt sig at gemme pistolen under en seng, da politiet kom.

Han forklarede, at han havde anskaffet pistolen, fordi han følte sig forfulgt, efter at han var blevet stukket i benet ved et maskeret overfald af fem-seks mænd på Tårsvejens Kiosk i Nakskov en aften i juli sidste år.

Han havde aldrig fortalt nogen andre om, at han havde denne pistol.
Vi har endnu ikke hørt den 17-åriges forklaring på, hvorfor han opholdt sig i Søllested.

Sagen fortsætter i næste uge.

  • I dette helt almindelige fredelige parcelhuskvarter i Søllested blev to af de tre tiltalte anholdt - i besiddelse af en skarpladt pistol. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende