Annonce
112

To af tre eksiliranere udvises for spionage og terrorstøtte

Retten i Roskilde har i en bygning i Herfølge onsdag eftermiddag afsagt dom i sagen mod tre mænd, der er ledende medlemmer af separatistbevægelsen ASMLA. De tre mænd blev 4. februar kendt skyldige i at have spioneret imod Iran for en saudiarabisk efterretningstjeneste og terrorstøtte. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Den ene af tre eksiliranere fra Ringsted, der er dømt for spionage og terrorstøtte, bliver ikke udvist.

Tre ledende medlemmer af separatistbevægelsen ASMLA idømmes flere års fængsel for at have spioneret for Saudi-Arabien på dansk jord og for at have støttet terror.

Det har et nævningeting i Retten i Roskilde afgjort onsdag i sagen, hvor mange retsmøder er foregået for lukkede døre i en bygning i Herfølge.

Lederen af ASMLA, den 51-årige Habib Yabor Kabi, idømmes otte års fængsel, og han udvises af Danmark for altid.

Hans lillebror Tamim Farouk Beck udvises ligeledes. Han idømmes fængsel i syv år, mens Habib Yabor Kabis svigersøn Jacob Mohamed straffes med seks års fængsel.

Sidstnævnte, der som den eneste af de tre også er dansk statsborger, slipper for at få frataget sin danske indfødsret. Han udvises derfor ikke.

Et flertal af nævningetinget har lagt vægt på, at han har kæmpet mod det iranske styre, og "at hans handlinger kun i begrænset omfang har været rettet mod danske interesser".

Reelt vil Habib Yabor Kabi og Tamim Farouk Beck aldrig blive udsendt til Iran, da det, som forsvarerne har påpeget, vil være den sikre død. Derfor kan de ende på tålt ophold i Danmark, når de har afsonet fængselsstraffen.

Fra deres asyl i Ringsted har de som del af ASMLA kæmpet for selvstændighed i området omkring byen Ahvaz i regionen Khusistan i Iran. ASMLA repræsenterer et arabisk mindretal, og regimet i Iran ser dem som terrorister.

De tre mænd har i deres kamp spioneret for Saudi-Arabien, der i årtier har ligget i konflikt med Iran. Det fastslog retten i skyldkendelsen i februar.

Eksiliranerne indsamlede oplysninger om personer og organisationer i Danmark og i udlandet samt om iranske militære anliggender. Oplysningerne videregav de til en saudiarabisk efterretningstjeneste.

De har desuden finansieret terror, da de sørgede for, at ASMLA og dens væbnede fløj, Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden, fik 15 millioner kroner fra en saudiarabisk efterretningstjeneste.

Desuden forsøgte de at anskaffe yderligere i hvert fald 15 millioner kroner.

Mændene er også dømt for at støtte terrorisme ved at have fremmet den væbnede fløj og Jaish Al-Adl, der begår terror i Iran.

ASMLA-medlemmerne nægter sig skyldige i alle anklagerne. De har henvist til, at de fører en legitim frihedskamp mod det iranske styre.

I sagen har nævningetinget da også i formildende retning lagt vægt på, at de har kæmpet mod det iranske styre.

Trusselsniveauet mod eksiliranerne er højt, og retsbygningen i Herfølge har under sagen været stærkt bevogtet af politiet.

Truslen var også skyld i en omfattende politiaktion i september 2019, hvor veje og broer blev lukket ned i Danmark. Man frygtede, at iranske agenter var på vej til Danmark for at likvidere den ene af mændene.

Den ene af de dømte har da også været mål for et attentatforsøg, og en mand er idømt syv års fængsel for at have bistået iranske myndigheder med at indsamle oplysninger i den forbindelse.

Habib Yabor Kabi og Tamim Farouk Beck har straks anket onsdagens dom til landsretten, mens Jacob Mohammad overvejer anke.

  • Ret afsiger dom i ASMLA-sag om spionage og terrorstøtte
    Retten i Roskilde har i en bygning i Herfølge onsdag eftermiddag afsagt dom i sagen mod tre mænd, der er ledende medlemmer af separatistbevægelsen ASMLA. De tre mænd blev 4. februar kendt skyldige i at have spioneret imod Iran for en saudiarabisk efterretningstjeneste og terrorstøtte. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission