To gaderøvere brugte pistol for at true sig til småpenge. Det ene offer blev også slået bevidstløst.
Med få timers mellemrum fandt to grove gaderøverier natten til søndag sted på Nørrebro.
I begge tilfælde truede de to gerningsmænd med en pistol, og i det ene tilfælde fik offeret også så kraftigt et slag i baghovedet, at han besvimede et øjeblik.
Det ene røveri fandt sted på hjørnet af Bragesgade og Hamletsgade, mens det andet skete i Rantzausgade. I begge tilfælde blev udbyttet kun nogle småpenge og mobiltelefoner.
/ritzau/