Store ødelæggelser i sejlklubbens hus på Hestehoved.
Andenpåskedag om morgenen er der konstateret indbrud to steder i Nakskov.
Det er blandt andet gået ud over Nakskov Sejlklubs hus på Hestehoved, hvor en parasolfod er kastet gennem en rude, som knustes. Derefter er huset gennemrodet. Alle indvendige skabe og døre var aflåst, men tyvene har brækket det hele op, og dermed er der sket stor skade i huset. Desuden er et stereoanlæg revet ned og efterladt på gulvet. Udbytter blev en bærbar computer.
Et steoreoanlæg er derimod samme nat blevet stjålet i selskabslokalerne i boligblokkene på Lindevej i Nakskov, hvor tyven med et koben uden held har forsøgt at opbryde døren, hvorefter der er knust en rude.
Også her er skabe opbrudt. Det kan ikke udelukkes, at der er tale om de samme gerningsmænd til de to indbrud.