Annonce
112

To mænd ville ikke dræbe Rasmus Paludan - kun skade ham

Stifteren af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, gennemførte grundlovsdag sidste år en demonstration i det vestlige Aarhus. En 53-årig mand brød igennem politiafspærringen og nærmede sig partistifteren med en kniv. Retten vurderer, at hensigten ikke var at dræbe Rasmus Paludan, men at stikke og skade Paludan. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anklager kræver mindst tre års fængsel til mand, der er fundet skyldig i medvirken til forsøg på knivoverfald.

To mænd havde til hensigt at skade partistifter Rasmus Paludan - ikke at dræbe ham.

Det er konklusionen hos et enigt nævningeting ved Retten i Aarhus, der mandag har frifundet to mænd for drabsforsøg.

De er derimod kendt skyldige i henholdsvis forsøg på grov vold og medvirken til samme mod stifter af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan.

Angrebsforsøget fandt sted grundlovsdag sidste år, da Rasmus Paludan demonstrerede nær Gellerupparken i det vestlige Aarhus.

Den ene tiltalte - en 53-årig mand - trodsede en politiafspærring og nærmede sig med en kniv Rasmus Paludan.

Han blev imidlertid bremset af politiet, der omringede ham og fik ham på skudhold.

En betjent affyrede kort efter et varslingsskud, der dog ikke fik den ønskede effekt.

Det næste skud ramte den tiltalte i låret, og politiet fik hurtigt efter overmandet ham og frataget ham kniven.

Den 53-årige mand har nægtet sig skyldig i at have forsøgt at slå Rasmus Paludan ihjel, men han erkender, at han har haft kniven.

Manden, der har libanesiske rødder, har i retten erklæret, at han mener, at han er besat af en ond ånd.

Den 41-årige mand har nægtet sig skyldig.

Han erkender, at han viste et billede af partistifteren til den 56-årige.

- Men jeg opfordrede ham ikke til noget som helst, har han forsikret i retten.

Men retten har afvist denne forklaring som utroværdig.

- Det er bevist, at han (den 41-årige, red.) ved råd og dåd medvirkede til det forsøgte knivoverfald, konkluderer de tre dommere og seks nævninger ifølge retsformanden.

Specialanklager Jesper Rubow mener, at den 41-årige mand, der ligeledes har libanesiske rødder, står til mindst tre års fængsel.

Han finder det skærpende, at der var tale om en angrebsforsøg mod en "dansk politiker som led i hans ytringer i den offentlige debat".

Det er ifølge anklageren også skærpende, at den 41-årige har udnyttet den medtiltaltes stærke tro og psykiske sygdom.

Anklageren henviser til, at den 53-årige mand har flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger bag sig.

Manden er ifølge en personundersøgelse fundet sindssyg på gerningstidspunktet.

På den baggrund står han ifølge anklageren til en dom til psykiatrisk behandling.

Herefter skal han udvises af landet, kræver anklageren.

Der ventes dom i sagen senere mandag.

  • Rasmus Paludan anholdt ved indrejse til Tyskland
    Stifteren af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, gennemførte grundlovsdag sidste år en demonstration i det vestlige Aarhus. En 53-årig mand brød igennem politiafspærringen og nærmede sig partistifteren med en kniv. Retten vurderer, at hensigten ikke var at dræbe Rasmus Paludan, men at stikke og skade Paludan. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde