Togulykke på Storebælt: Manglende smøring fik fatale konsekvenser

Ifølge Havarikommissionen har manglende vedligeholdelse i form af smøring fået fatale konsekvenser i en ulykke på Storebæltsbroen 2. januar sidste år.

Det var et af de mest afgørende fund, som Havarikommissionen kunne fremlægge onsdag. Det skete i en rapport om årsagen til ulykken, der kostede otte mennesker livet og kvæstede 18.

En trailer rev sig løs, væltede og kløvede en vogn på et modkørende passagertog.

Traileren kunne rive sig løs, fordi vedligeholdelsen af låsemekanismen, der skulle låse traileren fast til godsvognen, manglede et led: Nogle af de bevægelige dele, der skulle til, for at låsemekanismen fungerede, blev ikke smurt.

I Havarikommissionen rapport kan man se, at både DB Cargo, der havde lejet godsvognen, og producenten, VTG Rail Europe, har angivet den anden part som ansvarlig for smøringen.

Ifølge rapporten har DB Cargo svaret, at smøring af skamlen var en del af vognens vedligeholdelse og derfor en opgave for VTG Rail Europe.

Modsat skriver VTG Rail Europe, at det ikke var en del af vedligeholdelsen og derfor en opgave for lejeren af vognen - altså DB Cargo.

Ifølge Bo Haaning fra Havarikommissionen var den manglende smøring en hovedårsag til ulykken.

Han fortæller, at de synlige bevægelige dele har fået rigeligt med pleje og vedligeholdelse. Men i skamlen med låsen på godsvognen er også bevægelige dele, der ikke er synlige. Skamlen skal skilles ad, hvis disse dele skal smøres. Det er, så vidt Bo Haaning vurderer, ikke sket.

- Selv om medarbejderne gjorde det efter forskrifterne, og det så ud, som om det var låst, så var der en risiko for, at det rent fysisk ikke var låst, som det var tilfældet på Storebælt.

Han fortæller, at Havarikommissionen har fundet flere vogne i samme godstog, hvor skamlen på godsvognen var i samme stand som den vogn, der væltede.