Annonce
112

Trafikdræbt var en 26-årig mand

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

OPDATERET 12.05: En mand blev dræbt og to andre lettere kvæstet, da en minibus kørte op bag i lastbil på Sydmotorvejen på Falster fredag morgen.

Det var en 26-årig hollandsk mand, som mistede livet i den voldsomme trafikulykke på Sydmotorvejen ved Guldborgsund-tunnellen tidligt fredag morgen. Det oplyser lokalpolitiet i Nykøbing til folketidende.dk.

Ifølge politiet var det en hollandsk minibus, som af endnu ukendte årsager kørte op bag i en tysk lastbil ganske kort før nedkørslen til Guldborgsundtunnellen i sydgående retning - altså på Falster-siden.

Den dræbte var passager i minibussen, og de to øvrige mænd i køretøjet - føreren og en anden passager - blev begge kørt sygehuset.

Kort før klokken 12 oplyser politiet til Ritzau, at den anden passager er indlagt på intensivafdelingen, mens bussens chauffør er indlagt til observation.

Politiets vagtchef Søren Østervig oplyser til folketidende.dk, at lastbilchaufføren til at begynde med slet ikke var klar over, at der var sket en ulykke.

Han havde dog tilsyneladende mærket, at noget var galt, og det fik ham til at stoppe lastbilen og holde ind til siden, da han var kommet ud af tunnellen igen, men derfra kunne han ikke se ulykkesstedet, så det var en helt tredje bilist, der opdagede, hvad der var sket og slog alarm.

Politiet har rutinemæssigt taget en udåndingsprøve og efterfølgende en blodprøve på minibussens chauffør, da der ifølge vagtchefen er mistanke om spirituskørsel.

Det skal dog tilføjes, at mistanken endnu hverken er be- eller afkræftet.

Ulykken skete kort efter klokken 05.30, og motorvejen var helt spærret i sydgående retning i en times tid, mens redningsmandskab arbejdede på stedet. I mellemtiden blev bilisterne ledt af motorvejen ved frakørsel 44 Eskilstrup.

Kort før klokken syv oplyste Vejdirektoratets trafikinformationssite trafikkken.dk dog, at der nu er ryddet op efter ulykken, og vejen er igen helt åben for trafik.

Bilerne holdt dog ved 8-tiden fredag morgen stadig på hver sin side af tunnellen, da en bilinspektør er i gang med at forsøge at finde årsagen til ulykken. Ifølge TV Øst skete ulykken med høj hastighed.

Der blev tidligere på morgenen meldt om cirka halvanden kilometer kø på motorvejen som følge af ulykken og afspærringen.

  • 11MAR-Sydmotorvejen, Maribo
    Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes