Isslag har givet trafikken udfordringer det seneste døgn.
En traktor kom tirsdag morgen bogstavelig talt på glatis på Skovby Tværvej på Nordfalster.
Uheldet skete klokken 07.30, da traktoren var på vej af Skovby Tværvej. På det tidspunkt havde et islag lagt sig over hele Falster.
I tunnelen under Sydmotorvejen skred traktoren ud og væltede rundt på siden.
I følge Folketidendes oplysninger var føreren af en traktoren en 17-årig ung mand, men han kom ikke noget til ved uheldet.
Mandskab fra Toreby Bjærgning blev tilkaldt, og ved 9-tiden var traktoren blevet rejst op og kunne fragtes på værksted for at blive repareret.