Trods frifindelser: Betalte coronabøder bliver ikke slettet

Det var i strid med loven, at tre personer i april i fjor blev afkrævet bøder for at opholde sig på Islands Brygge i København, hvor politiet havde indført et opholdsforbud.

Sådan lød afgørelsen fra Østre Landsret tidligere i denne uge, men den får ingen konsekvenser for en snes lignende sager, hvor de sigtede har valgt at betale deres bøder. Det oplyser Rigsadvokaten fredag til Ritzau.

Det er ellers tidligere set, at anklagemyndigheden har bedt om at få bødesager genoptaget, hvor bøden er blevet betalt, men hvor det i en tilsvarende sag ved en domstol er fastslået, at loven ikke var overtrådt.

- Fordi der er tale om en konkret begrundet afgørelse af de pågældende sager, der har været forelagt for retten, giver dommen heller ikke anklagemyndigheden anledning til at genoptage andre sager, hvor der er betalt en bøde for overtrædelse af opholdsforbuddet, skriver Rigsadvokaten i en mail til Ritzau.

På grund af frygten for spredning af coronasmitte indførte Københavns Politi 25. april 2020 et opholdsforbud på Islands Brygge i København. Det var tilladt at færdes på stedet, men ophold ville blive straffet med en bøde på 2500 kroner.

Politiet oplyste et par dage efter, at omkring 20 personer var blevet sigtet og dermed afkrævet at betale en bøde. Men tre af dem nægtede. De lod sagen indbringe for retten.

Og i september sidste år blev de frifundet, da sagen blev behandlet i Københavns Byret. Anklagemyndigheden mente dog, at dommen var forkert og ankede til landsretten. Men også her endte det med frifindelse.

By- og landsret var enige om, at politiets skiltning på stedet ikke var så tydelig, at man med sikkerhed kunne sige, at de tre havde set den.

Dermed kunne man altså ikke godtgøre, at de var klar over - eller burde være klar over - at der var et opholdsforbud.

De øvrige sigtede fra dengang i april 2020 har ikke været i retten. De har betalt bøden, hvilket juridisk set er at regne for en tilståelse - på samme måde, som når man betaler for eksempelvis en færdselsforseelse.

Da anklagemyndigheden ankede til landsretten skete det med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Små bødesager kan nemlig kun ankes, hvis der er særlig grund til det, for eksempel hvis sagen er principiel.

Anklagemyndigheden havde muligheden for at søge nævnet om tilladelse til at anke til Højesteret. Men Rigsadvokaten oplyser, at det vil man ikke forsøge.

- Der er tale om en konkret vurdering af beviserne i de enkelte sager, og der er ikke nogen principielle spørgsmål, der skal afklares. Vi vil derfor ikke forsøge at indbringe sagerne for Højesteret, lyder et fra Rigsadvokaten i en mail til Ritzau.

Den udmelding er imidlertid i den modsatte grøft af, hvad anklagemyndigheden under Københavns Politi sagde efter byretsdommen i september 2018.

- Det er de første sager om de midlertidige opholdsforbud, som er blevet afgjort i retten. Lovgivningen blev indført på et kritisk tidspunkt i foråret for at forhindre, at spredningen af covid-19 eskalerede.

- Derfor mener vi, at dommene er så principielle, at de bør prøves af landsretten, lød det dengang fra chefanklager Ida Sørensen.