Pårørende til den mand, der mandag blev skudt af politiet, havde flere gange forsøgt at råbe myndighederne op, men forgæves. Alligevel afviser formanden for Social- og Psykiatriudvalget i Danske Regioner at stramme reglerne for tvangsindlæggelse.
Efter mandagens skuddrama på Brovejen i Nykøbing, hvor en 23-årig mand blev skudt i benet af en betjent, fortæller pårørende til den ramte, hvordan de forgæves forsøgte at råbe myndighederne op.
Den unge mand fra Østlolland har tidligere været indlagt på den psykiatriske afdeling i Vordingborg, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev han udskrevet af en læge, til trods for at han hver nat barrikaderede sig på et toilet.
I perioden op til skudepisoden boede den unge mand hos sin far i Nykøbing, men nægtede at tage sin medicin. Både familie og venner var derfor bekymrede for manden, der af en veninde betegnes som ’psykisk ustabil’.
Den skudramtes far og veninde forsøgte derfor begge at få manden tvangsindlagt.
- Men der er ikke nogen, der vil tage ham, fordi han ikke har gjort noget endnu, har veninden tidligere udtalt til Folketidende.dk.
Sagen fra Nykøbing er dermed blot en af flere, hvor der først gribes ind, når ’skaden’ er sket.
Alligevel mener formanden for Social- og Psykiatriudvalget i Danske Regioner, Flemming Stenild, ikke, at der er behov for at stramme reglerne for tvangsindlæggelse og tvangsmedicinering af personer med psykiske lidelser.
- Det er en meget ulykke episode, så jeg kan godt forstå, at man kan få de tanker. For mig at se har vi dog nogle regler for tvangsmedicinering og tvangstilbageholdelse, hvor der er god balance mellem behandlingsmuligheder, retssikkerhed og borgerens egen frihed.
- Det, der går galt i mange tilfælde – og sandsynligvis også i dette, er, at der ofte ikke er en god nok opfølgning fra psykiatrien, når en patient forlader hospitalet, siger Flemming Stenild.
Han mener derfor, at det opfølende arbejde skal prioriteres højere og peger desuden på, at det er en bred indsats, der skal til.
- Det opsøgende arbejder handler om at møde de mennesker, der forlader behandlingen, hvor de er, og motivere dem til at fortsætte den behandling, de nu er inde i, og i det hele taget styrke deres netværk. Arbejdet omkring den sindslidende skal derfor ske i samarbejde med kommunens socialpsykiatri og meget ofte også i samarbejde med det netværk, der heldigvis er omkring de fleste.
Flemming Stenild erkender, at det er et arbejde, der både kræver de nødvendige metoder og ikke mindst ressourcer.
- Der findes forskellige psykologiske og pædagogiske metoder til at komme ind på livet af folk – og dem skal man selvfølgelig mestre i disse situationer. Derudover er det en forudsætning, at man har den nødvendige tid, hvilket i sidste ende handler om ressourcer, og om at man bruger dem målrettet.
- Men en lang række af disse ulykkelige tilfælde kunne forhindres, hvis vi havde disse redskaber i psykiatrien til at opsøge folk, siger Flemming Stenild, der dog pointerer, at der stadig er et stykke vej endnu.
