To indbrudstyve benyttede sig af en lidt utraditionel metode for at komme ind i frisørsalon.
STUBBEKØBING Onsdag aften brød to tyve ind i frisørsalonen Charlie, der ligger i Vestergade i Stubbekøbing.
Indbruddet skete mellem klokken 21.50 og klokken 22.36. Tyvene brød igennem en væg ind til salonen, som blev gennemrodet.
Blandt andet havde tyvene fat i en taske. Det hørte et vidne, som hørte den ene af de to tyve sige:
- Fuck, der er ikke noget i den her taske.
Tyvene, der beskrives som et par unge mænd i sort tøj, stak derefter af i retning af Søndergade.
Politiet har sikret sig et håndaftryk fra en af de to tyve.