BILLEDSERIE: Overlæs fik søndag aften fatale følger for en varevogn fyldt med øl- og sodavandsdåser.
En VW LT transporter var mere end vel rigeligt læsset søndag aften efter en tur til Tyskland. Lidt efter klokken nitten kort før Farøbroerne går det galt.
Bilens venstre baghjul punkterer, og føreren mister herredømmet over bilen og vælter.
Bilen ender totalskadet på siden, men chaufføren, som kommer fra Storkøbenhavn, kommer ikke til skade fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.
SOS Dansk Autohjælp blev tilkaldt og læssede de omkring 10.000 dåser fra fire palle-rammer i den haverede bil over på et par trailere, og fik fjernet bilvraget og dåser fra motorvejen.
I mens oprydningsarbejdet stod på, var motorvejen spærret i begge spor i nordgående retning i omkring en time, hvilket skabte en lang kø af bilister på vej nordpå.