Der er store kødannelser i området mod Fyn. En mejetærsker er væltet og er ramt af en lastbil.
En mejetærsker er væltet på Lillebæltsbroen, og der er store kødannelser i retning mod Fyn.
Ifølge Sydøstjyllands Politi tabte mejetærskeren et hjul, da den kom fra Jylland op på broen. Mejetærskeren væltede og blev efterfølgende ramt af en lastbil.
Det betyder, at alle tre spor på broen i retning fra Jylland mod Fyn nu er spærret, og at trafikken må ledes over den gamle lillebæltsbro i stedet.
/ritzau/